Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Psykiatridirektør: Ikke alle drab kan forhindres

Anders Meinert er lægefaglig direktør ved Psykiatrien i Region Syddanmark. Han mener ikke, at alle drab begået af psykisk syge kan forhindres. Arkivfoto: Heidi Lundsgaard

Psykiatridirektør: Ikke alle drab kan forhindres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lægefaglig direktør ved Psykiatrien i Region Syddanmark Anders Meinert mener, at Peter Naamansen, der i 2015 i en psykose knivdræbte en 24-årig kvinde i Odense, blev behandlet i overensstemmelse med retningslinjerne. Den regionale psykiatri kan ikk

Hvordan kan det ske, at psykiatrien ikke opdager, at han er på vej ud i en meget svær psykose, som kan føre til drab?

- Det kan jeg ikke forklare, og det tror jeg heller ikke andre involverede kan. Man ser jo, at symptomer ændrer sig over tid, og heldigvis er der nogle, der klinger af, så patienten slipper for psykoser, og desværre er der nogle, der går den anden vej.

Hvad kan psykiatrien stille op?

- Vi skal følge patienterne. Vi skal sørge for, at de får medicinsk og ikke-medicinsk behandling, som gør, at man kan leve så tæt på normalt som muligt. Især medicinsk behandling er hæftet med bivirkninger. Man kan godt fjerne al aggressivitet hos nogle, men så bliver vedkommende så dopet, at man ikke lever et liv. Måske sover man hele tiden og måske får man et kortere liv på grund af åreforkalkning og diabetes.

Når man sætter en person på et præparat, og vedkommende begynder at reagere aggressivt, bør der så ringe alarmklokker?

- Det er en afvejning af patientens funktionsniveau holdt op mod bivirkningerne.

Er det her forløb et forløb, der er efter bogen?

- Som jeg kender forløbet, har der været tale om en velfungerende patient, og man har ikke haft mistanke om, at det kunne ende på denne måde.

Kunne psykiatrien have gjort noget anderledes i dette tilfælde?

- Det tror jeg ikke. De overvejelser, der er gjort, har været rigtige på det pågældende tidspunkt. Nogle gange, når der er meget opmærksomhed på sådanne sager, fører det til en enorm selvransagelse hos personalet. De endevender alt, og det er meget vigtigt. Og man er meget parat til at ændre på tilgangen, hvis man tror, det kan ændre noget.

Hvordan er der kigget frem efter denne episode?

- Jeg tror ikke, at det har ført til ændringer, men I må spørge på afdelingen.

Er Peter et eksempel på, hvilke risici, der er forbundet med en strategi, hvor man prioriterer ambulant behandling? Er han ikke en, man mistede grebet om?

- Jeg er ret sikker på, at han ikke er blevet nægtet indlæggelse. Men set i bakspejlet, er jeg sikker på, at man kunne have gjort noget mere for ham. Særligt til sidst.

Hvad kunne man have gjort?

- Intensiveret besøgene hos ham og intensiveret medicineringen. Men det ved jeg ikke. Det ville komme an på besøgene, man måske skulle have givet hos ham. Men det er ikke sikkert, det skulle have været behandlingspsykiatrien.

I må jo have mange patienter, som er svære at vurdere, og hvor de selv har et ansvar for at give udtryk for deres sygdom. Er risikoen for drab og vold noget man bare må leve med med en ambulant strategi?

- Ja, det er det jo. For vi risikerer altid, at man er i stand til i lang tid at opretholde facade med, at alt er godt, når man møder op til ambulant kontrol. Der er det jo, at den dygtige specialist skal se de små tegn på, om patienten er på vej ned ad den gale vej. Og der er en speciallæge i psykiatri god. Men de er aldrig ufejlbarlige.

Har de tid nok og rammerne til at sætte sig ned og vurdere patienten?

- Ja, det har de.

Hvis man har alle resurser til optimal behandling. Hvordan kan drab som dette så undgås?

- Jeg tror aldrig, at man kan undgå det fuldstændig. Man kan med ekspertise stille nogle forebyggende og behandlingsmæssige foranstaltninger op. Men vi vil som regional behandlingspsykiatri aldrig kunne forhindre det her helt. Det kan vi ikke, så længe at patienterne også skal kunne leve et liv så tæt på almindeligt som muligt. Hvilket betyder uden indlæggelse og tvang.

Har I i psykiatrien 100 procent styr på, at de, der er farlige, er under tilstrækkelig behandling, eller går der farlige patienter rundt derude?

- Det kan jeg ikke udelukke, at der gør. Men der går ikke patienter rundt, som vi har vurderet til at være farlige og ikke har gjort noget ved. Vi er forpligtet til at gribe ind, hvis vi har mistanke om farlighed. Jeg kan ikke garantere 100 procent, at de observationer, vi gør, ikke bliver tolket forkert, så der alligevel sker noget farligt, for det kan man se, der gør.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark