Private ambulancer klarer sig bedre end regionens: Alligevel skal de betale bod

På trods af gode resultater skulle Responce betale 23.050 kroner i bod til Region Syddanmark i 2017. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Private ambulancer klarer sig bedre end regionens: Alligevel skal de betale bod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ambulanceselskabet Responce, der dækker Trekantområdet, er mere mobile og mere til rådighed end det regionsdrevne Ambulance Syds ambulancer. Alligevel skal kun det privatejede Responce betale bod til Region Syddanmark.

Ambulancer: De er bedre til at sikre mandskab til ambulancerne, og de kører hurtigere afsted, når der kommer en opgave. Alligevel skal de betale mere end 20.000 kroner til regionen.

Responce, der står for ambulancedriften i Trekantområdet, klarer sig bedre end det regionsejede Ambulance Syd, der dækker resten af regionen, i forhold til nedetid og mobiliseringstid. Det viser resultater fra den seneste delanalyse i Regions Syddanmarks samlede analyse af det præhospitale område.

En ambulance har nedetid, hvis den ikke er udrykningsklar. Det kan eksempelvis skyldes mangel på mandskab på grund af sygdom. Responce havde i 2017 en nedetid på 0 procent i afrundede tal i alle årets måneder, mens der for Ambulance Syds vedkommende var en nedetid på én procent i de fleste måneder, og op til tre-fire procent i enkelte tilfælde.

Mobiliseringstid er et udtryk for den tid, der går, fra en opgave modtages af et beredskab, til beredskabet har forladt basen. Også her klarer Responce sig væsentligt bedre end Ambulance Syd. Responce overskrider eksempelvis kun én procent af de såkaldte A-kørsler fra klokken 7 til 22, mens det tal for Ambulance Syds vedkommende er 4,3 procent.

Ambulancer i Syddanmark
Den Falck-ejede ambulanceoperatør Responce står for ambulancedriften i Trekantområdet.Regionens eget selskab Ambulance Syd dækker resten af regionen.

Ambulance Syd overtog ambulancedriften i Region Syddanmark efter det hollandske selskab Bios, som blev erklæret konkurs i sommeren 2016.

Sløser ikke med Ambulance Syd

På trods af det, er Responce i 2017 blevet bedt om at betale 23.050 kroner til regionen i bod for overskridelse af mobiliseringstiden, mens Ambulance Syd er sluppet uden at betale en krone. Det skyldes, at Responce ifølge kontrakten med Region Syddanmark skal betale bod, når mobiliseringstiderne overskrides, eller når de har for høj en nedetid. Årsagen til, at kun Responce skal betale bod, er, at det er Region Syddanmark, der ejer Ambulance Syd.

- Det ville betyde, at vi skulle betale bod til os selv. Netop derfor er det også vigtigt, at vi opgør tallene og holder øje med, hvordan det går. Det er ikke sådan, at vi sløser med Ambulance Syd, fordi der ikke skal betales bod, siger formanden for det præhospitale udvalg, Mads Skau (V).

Men ville det ikke opildne Ambulance Syd til at sikre bedre resultater, hvis de også risikerede at skulle betale bod eller mødte en anden sanktion?

- Det kan du have en pointe i, men sådan er det bare ikke, siger Mads Skau og fortsætter:

- Hvis vi straffede Ambulance Syd, risikerer vi, at det vil gå ud over arbejdsmiljøet, siger han med henvisning til, at en arbejdsmiljøundersøgelse fra november 2017 viste store problemer med arbejdsmiljøet i Ambulance Syd.

Kan blive bedre

Han mener, at man bør fokusere på, at Ambulance Syd klarer sig væsentligt bedre end forgængeren Bios, som regionen begærede konkurs i sommeren 2016, efter at Bios i længere tid havde misligholdt kontrakten. I de 11 måneder, Bios havde ambulancedriften, var nedetiden på otte procent.

- Jeg forholder mig til, hvordan det så ud sidste gang. Men selvom det går bedre med Ambulance Syd, så kan vi også se, at det kan blive bedre. Det er også derfor, vi har valgt at holde fast i Responce, så vi kan sammenligne de to selskabers resultater, siger Mads Skau.

Private ambulancer klarer sig bedre end regionens: Alligevel skal de betale bod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce