Poul Halberg 60 år: Manden bag de mange danseballader

Guitarist og sanger Poul Halberg har budt mange danskere op til dans. Fredag den 12. april fylder han 60 år. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Poul Halberg 60 år: Manden bag de mange danseballader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans sange har budt danskerne op til dans og fået børn til at tænke på sommerferie. Fredag den 12. april fylder den danske musiker Poul Halberg 60 år.

Vi er mange, der kan synge med på "Magi i luften" eller "Jeg vil la' lyset brænde". Og det er de færreste af os, der kan lytte til de to ballader uden at sætte vores ben på dansegulvet til en god fest.

Fredag den 12. april kan musikeren bag balladerne, Poul Halberg, fejre sin 60-års fødselsdag.

Som 18-årig droppede han ud af sin uddannelse og satsede i stedet alt på en karriere som musiker og komponist. I starten af 1980'erne dannede han sammen med sangerinden Mona Larsen popgruppen "Halberg Larsen". Duoen slog for alvor igennem i 1983 med LP'en "Transit", der solgte 40.000 eksemplarer. Sangen "Magi i luften" fra samme LP blev en sand landeplage.

Gruppen blev opløst i 1985. Men få år senere indgik Halberg i en ny popsucces, da han sammen med blandt andre Maria Bramsen og Caroline Henderson blev en del af bandet "Ray Dee Ohh". Bandet udgav flere hits. Herunder "Mandags-stævnemøde" og "Jeg vil la' lyset brænde".

Sange til Lis og Bamse

Poul Halberg har foruden sine egne grupper skrevet sange til Lis Sørensen og Bamse. Ligeledes har han komponeret sommerhittet "Sommersummarum" til DR's sommerferieprogram af samme navn samt skrevet musik til børnefilmen "Flyvende Farmor".

I dag turnerer Halberg landet rundt og spiller et håndplukket repertoire af sange fra sin lange karriere med bandet "Halberg & Friends".

Privat har han siden 1981 været gift med sin kone Jette, som han har børnene Marie og Thomas med.

Poul Halberg 60 år: Manden bag de mange danseballader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce