Politiet er et skridt nærmere mod identificering af mand dræbt ved togpåkørsel

Politiet efterlyste efter ulykken i flere omgange pårørende til den dræbte, da de ikke kunne identificere ham. Genrefoto

Politiet er et skridt nærmere mod identificering af mand dræbt ved togpåkørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødekro: Onsdag morgen mistede en ældre mand livet ved en togpåkørsel i Hjordkær syd for Rødekro. Syd- og Sønderjyllands Politi kunne ikke fortælle noget om, hvad der konkret var sket i forbindelse med påkørslen.

- Fordi han ikke er identificeret, kan vi ikke fortælle så meget mere ud over de helt nøgterne fakta: At han er fundet død ved banelegemet, og at han er blevet ramt af et tog, oplyste vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen.

Politiet efterlyste efter ulykken i flere omgange pårørende til den dræbte, da de ikke kunne identificere ham.

Først sidst på aftenen - efter en gentagelse af efterlysningen - er der nu håb om en identificering.

- Vi har fået et par henvendelser mere, som vi har arbejdet med. Vi har ikke fået ham endelig identificeret, men vi har en god formodning om, hvem han er. Jeg kan dog ikke sige mere nu, da vi endnu ikke har fået fat i de pårørende til ham, vi nu tror, det er, fortæller vagtchef Bjørn Pedersen onsdag aften.

Det bliver lokalpolitiets opgave at foretage den endelige identificering af den ældre mand. Han blev i forbindelse med efterlysningen beskrevet som dansk af udseende, mellem 60 og 70 år gammel, almindelig af bygning og med kort, gråt hår. Manden var iført blå skjorte, sorte bukser og en sort trøje. Han havde et par blå sko af mærket Asics på, og ved ham blev der fundet en mørkebrun-sort pelshue samt en gangstok i brunt træ.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 07.30, og i løbet af onsdag formiddag var togene ude af drift grundet ulykken.

Politiet er et skridt nærmere mod identificering af mand dræbt ved togpåkørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce