Planer om at fjerne klubbernes kantiner: Det vil ramme foreningsdanmark hårdt

Det kan være slut med pomfritter og hygge efter træninger. Der bliver arbejdet på et lovforslag, der blandt andet vil betyde, at foreninger skal udlicitere kantinerne til private. Foto: Jens Thaysen/Scanpix

Planer om at fjerne klubbernes kantiner: Det vil ramme foreningsdanmark hårdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Embedsmænd arbejder lige nu på et forslag om at udlicitere foreningers cafeterier. Det vil ramme det danske foreningsliv hårdt, siger DIF.

Udlicitering: Lige nu kigger en arbejdsgruppe af embedsmænd nedsat af regeringen på, om man kan tvinge foreninger til at udlicitere deres kantiner. Arbejdsgruppen skal bekæmpe ulige vilkår mellem det offentlige og det private erhvervsliv.

Ifølge et notat, som arbejdsgruppen har modtaget fra regeringen til inspiration, kan man i den ånd tvinge offentligt støttede foreninger til at udlicitere driften af kantiner til private virksomheder. Det skriver nichemediet NB-økonomi. Sker det ikke, kan foreningen miste støttekroner fra det offentlige.

Indtil videre er det stadig kun på tegnebrættet. Men bliver det til noget, vil det ramme det danske foreningsliv hårdt, siger formand for Danmarks Idrætsforbund(DIF), Niels Nygaard.

- Langt hovedparten af den aktivitet, der foregår i klubhusene og foreningerne, vil ikke finde sted, hvis cafeterierne bortforpagtes. Hele det sociale fællesskab kommer til at lide under det. Det sociale fællesskab, man har efter træninger, kampe og når forældre tager deres børn til træning og får en kop kaffe, vil ikke finde sted længere, siger han.

Derfor er Niels Nygaard også overbevist om, at forslaget vil blive afvist, når det ender på politikernes bord.

- Vi har stor fortrøstning til, at når det kommer op på politisk plan, bliver det skudt ned. Det vil have så negative konsekvenser for foreningsdanmark, og politikerne vil ikke være interesserede i at genere, at vi kan være sammen i fællesskaber, siger han.

Regeringens notat til arbejdsgruppen
  • Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan man kan sikre lige vilkår mellem det private og offentlige.
  • Til inspiration har regeringen lavet et notat, som arbejdsgruppen kan gå ud fra. Heri står som forslag til begrænsning, at "som forudsætning for kommunal støtte til idræts- og kulturinstitutioner o. lign. fastsættes krav om, at foreningens eventuelle accessoriske aktivitet skal bortforpagtes."
  • Accessorisk aktivitet beskrives som "opgaver, der i princippet ikke er kommunale, men som har en nær og naturlig sammenhæng med en lovlig kommunal (hoved)aktivitet"
  • Der står desuden, at "et udvidet krav om bortforpagtning skal udformes således, at det ikke medfører, at enkeltstående begivenheder (f.eks. Skanderborg Festivals salg af mad og drikke) og mindre foreninger (f.eks. spejderforeningens kagesalg) bliver omfattet."

Skabt postyr

Selvom det endnu kun er blandt embedsmænd, har det skabt postyr. Notatet har blandt andet fået idrætsforeningerne i Aarhus Kommune op af stolen. Britt Bager, politisk ordfører for Venstre, kritiserer det også.

- Arbejdsgruppen har haft til formål at kigge på fair og lige konkurrence, men det her forslag er helt ude af proportioner. Det skal være muligt, at man også i mindre klubber kan sidde efter træning og få en sodavand med holdkammeraterne. Det er klart, har hun sagt til Århus Stiftstidende.

I en mail svarer presse- og kommunikationschef i økonomi- og indenrigsministeriet, Mette Gerlach: "Det anførte i vedlagte notat om bortforpagtning af café- og restaurationsdrift vedrører alene caféer og restauranter, som har til formål at sælge mad og drikke til den brede offentlighed og ikke til foreningers eget brug."

Da JydskeVestkysten spurgte, hvad forskellen er, og om foreningers kantiner ikke også sælger mad og drikke til den brede offentlighed, da alle kan benytte dem, svarede hun:" Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke yderligere at tilføje til det svar, jeg har sendt til dig tidligere. Som oplyst heri finder vi det rigtigst ikke at udtale os nærmere inden samrådet 6. september 2018."

Planer om at fjerne klubbernes kantiner: Det vil ramme foreningsdanmark hårdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce