Peter Taksøe-Jensen 60 år: Løkkes festlige udenrigsrådgiver

Fødselaren Peter Taksøe-Jensen og statsminister Lars Løkke Rasmussen havde i januar lejlighed til at hilse på hinanden, da den nye danske ambassade i New Delhi blev åbnet. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix

Peter Taksøe-Jensen 60 år: Løkkes festlige udenrigsrådgiver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, fylder 60 år søndag 17. marts.

Jurister har måske ry for at være knastørre og kedelige, men det gælder ikke Peter Taksøe-Jensen, der fylder 60 år søndag den 17. marts.

Danmarks nuværende ambassadør i Indien er ikke blot kendt for sin faglige dygtighed, men også for at være særdeles underholdende og festglad. Pladesamlingen skulle således rumme 800 vinylplader med god, gammeldags rockmusik.

Han blev allerede under studierne ansat i Udenrigsministeriet, og dermed var kursen for hans karrierevej i embedsværket og diplomatiet allerede sat.

Efter næsten to årtier i ministeriet med afstikkere til Wien og Bruxelles blev han i 2008 ansat hos FN i Washington som vicedirektør for den juridiske afdeling. To år senere kunne han dog ikke sige nej til tilbuddet om at blive Danmarks ambassadør i USA, og efter fem år her gik turen videre til New Delhi og den post, han bestrider nu.

Belastende sag

Peter Taksøe-Jensen har i mellemtiden dog udført en særlig ekstraopgave, som blev ham betroet af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Ambassadøren fik i september 2015 til opgave som regeringens udenrigsgransker at komme med et oplæg til Danmarks fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik. Små otte måneder senere udkom han med sin rapport, hvor han foruden en skarpere prioritering af danske kerneinteresser også anbefalede at øge forsvarsudgifterne.

Rapporten fik ros, og det samme får Peter Taksøe-Jensen for at have forbedret forholdet til Indien, som ellers har været belastet af sagen om Niels Holck, der medvirkede til at kaste våben ned til en oprørsgruppe i Vestbengalen.

Derimod er der måske nogen, der har det lidt mere anstrengt med, at Peter Taksøe-Jensen som chef for Udenrigsministeriets folkeretlige kontor var ansvarlig for det Irak-notat, der blev det juridiske grundlag for at gå ind i Irak-krigen.

Peter Taksøe-Jensen 60 år: Løkkes festlige udenrigsrådgiver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce