Partiet Stram Kurs demonstrerer mod "kriminelle samfundstabere"

Her ses Rasmus Paludan (i midten i blå jakke) fra Stram Kurs på Nørrebro i oktober sidste år, hvor han delte pjecer ud. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Partiet Stram Kurs demonstrerer mod "kriminelle samfundstabere"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet vil være til stede, når partilederen Rasmus Paludan og støtter i weekenden demonstrerer i Esbjerg og Haderslev.

ESBJERG/HADERSLEV: Det stærkt indvandrerkritiske parti Stram Kurs ved advokat og partileder Rasmus Paludan har annonceret demonstrationer i Esbjerg på lørdag og i Haderslev på søndag.

- Vi demonstrerer for Danmark og mod ghettoens kriminelle samfundstabere. Vi mener, at ghettoens kriminelle samfundstabere, i det omfang de ikke ender som statsborgere, skal udvises og sendes hjem til der, hvor de kommer fra. I øvrigt mener vi, at ghettoens kriminelle samfundstabere i mange år har domineret og ydmyget danskere med deres truende adfærd i nattelivet, vold og voldtægt og manddrab. Det er en demonstration mod alle kriminelle samfundstabere. Og det er så sandelig ikke alle hverken muslimer eller indvandrere. Naser Khader er en udmærket muslim. Der er også nogle etnisk danske samfundstabere, siger Rasmus Paludan.

Ifølge ham har 150 tilmeldt sig demonstrationen i Esbjerg og 90 i Haderslev.

Derfor kommer der også et ukendt antal politifolk til begge demonstrationer.

Vi demonstrerer for Danmark og mod ghettoens kriminelle samfundstabere. Vi mener, at ghettoens kriminelle samfundstabere i mange år har domineret og ydmyget danskere med deres truende adfærd i nattelivet, vold og voldtægt og manddrab.
Partistifter Rasmus Paludan.

"Det der er nødvendigt"

Ved andre lignende demonstrationer, der i store træk foregår ved, at partilederen taler til en medbragt kameramand og nogle andre støtter, har Rasmus Paludan måttet beskyttes af et større politiopbud mod ophidsede lokale beboere; hovedsageligt med indvandrerbaggrund.

- Vi gør det, som er nødvendigt i den konkrete situation, med det personale, vi synes, der skal til, siger kommunikationsrådgiver Helle Lundberg fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Stram Kurs' slogan er "Mest muligt lykke til flest mulige etniske danskere".

Demonstrationen i Haderslev er anmeldt som en såkaldt stationær demonstration. Det vil sige, at den udelukkende kommer til at foregå på "hjørnet" af Jørgen Finsensvej, Chr. X's Vej og Varbergvej.

- Er der anmeldt en moddemonstration?

- Det ved vi ikke noget om.

- Bliver der spærret noget af?

- Nej, i det omfang det ikke generer trafikken, er der ingen grund til at spærre noget af.

Demonstrationen er anmeldt til at begynde klokken 14. Men hvor længe, den vil vare, er uvist. Ifølge Rasmus Paludan til klokken 17 eller 18.

Lørdagens demonstration i Esbjerg begynder også klokken 14, og den kommer til at foregå i Kvaglundparken på et hjørne ved Askekrattet 1.

Der er planlagt lignende demonstrationer 16. september i Fredericia, 23. september i Kolding, 6. oktober i Horsens og 7. oktober i Vejle.

Partiet Stram Kurs demonstrerer mod "kriminelle samfundstabere"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce