Overblik: Sådan kom de statslige arbejdspladser til Syddanmark

Gennem to udflytningsrunder er cirka 700 stillinger endt i Syd- og Sønderjylland. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Overblik: Sådan kom de statslige arbejdspladser til Syddanmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I to runder har regeringen udflyttet statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til resten af Danmark. Siden 2015 er 900 af de arbejdspladser endt i Syd- og Sønderjylland.

Udflytning: Bedre balance. Det var titlen da regeringen i efteråret 2015 første gang løftede sløret for, hvor og hvilke statslige arbejdspladser, der skulle udflyttes fra hovedstadsområdet.

Af de i alt knap 4.000 arbejdspladser endte lidt over 600 i Syd- og Sønderjylland fordelt over fem kommuner. Generelt var borgmestrene glade for udflytningen.

- Jeg havde slet ikke regnet med at få så mange arbejdspladser. Det er mere, end vi kunne drømme om. Vi havde måske håbet på 100 arbejdspladser, sagde Johnny Søtrup (V), daværende borgmester i Esbjerg Kommune, som blandt andet fik arbejdspladser fra Energistyrelsen.

De første statslige arbejdspladser begyndte gradvist at flytte i løbet af 2016, såsom Trafikstyrelsen i Ribe.

Mindre gevinst i anden runde

I starten af 2018 var det tid til Bedre Balance II. Denne gang var det lidt over 4.000 arbejdspladser på landsplan, der skulle udflyttes. I det tal var dog medregnet omorganiseringen af Skat, der blandt andet flyttede en del arbejdspladser til Haderslev og Tønder.

Fraregner man de allerede udmeldte stillinger fra det daværende Skat, endte kun 75 af cirka 1.800 pladser i Syd- og Sønderjylland. Der var altså tale om en noget mindre gevinst i anden omgang for landsdelens kommuner.

Status på første udflytning

Sidenhen har statsrevisorerne lavet en undersøgelse af den første runde med udflytninger.

Hovedkonklusionerne var, at sagsbehandlingstiden i styrelserne som forventet blev langsommere i forbindelse med flytningen. På den positive side havde flertallet af kommunerne let kunne rekruttere til de nye stillinger og udgiften til husleje faldt med en fjerdedel.

Samlet set godkendte statsrevisorerne flytningen uden nogen væsentlig kritik.

Overblik: Sådan kom de statslige arbejdspladser til Syddanmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce