Nyt dating-program søger deltagere: Er du singlemand fra en lille landsby?

De mandlige deltagere vil i programmet hver især få lov til at date en håndfuld storbykvinder, der allerede på forhånd har valgt netop denne mand. Genrefoto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017

Nyt dating-program søger deltagere: Er du singlemand fra en lille landsby?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt tv-program vil være med til at skabe ægte kærlighed ved at bringe singlekvinder fra storbyen ud til singlemænd i små landsbyer. Der søges nu deltagere til programmet.

Dating: Kærligheden får nu en ekstra chance for blandt andre de mange syd- og sønderjyske mænd, der er single og bor og arbejder i en lille landsby.

Produktionsselskabet Blu søger nemlig deltagere til et nyt tv-datingprogram, der vil bringe singlekvinder fra storbyen til provinsen.

- Det vil handle om at finde det helt rigtige match. Ægte kærlighed. Det skal ikke være plat tv. Vi vil bare gerne bringe nogle søde mennesker sammen, siger Rikke Møller, der er caster ved Blu.

Hun håber, at mange syd- og sønderjyske mænd vil melde sig til programmet, der skal køre på en endnu ikke offentliggjort tv-kanal.

- Vi ved, at mange mænd bliver i de små landsbyer, mens de unge kvinder i langt højere grad søger mod storbyerne. Men vi ved også, at mange af kvinderne faktisk har et ønske om at flytte tilbage, når de begynder at drømme om at slå sig ned, siger hun.

Sådan tilmelder du dig
Kontakt Rikke Møller på mail: rikke.moller@blu.dk eller ring på 21 95 33 25. Castingen er begyndt og fortsætter de næste to uger.

Glade og stolte mænd

De mænd, der søges til programmet, skal være mænd, der er glade for deres liv. De mangler bare kvinden, forklarer Rikke Møller.

- De skal egentlig være ret tilfredse med livet og stolte af deres ophav. Mænd, der har godt fat om tilværelsen. Måske har man købt sit eget hus, startet sit eget tømrerfirma eller har et andet godt job.

Blu ønsker primært deltagere, der er mellem 24 og 36 år. Og så understreger Rikke Møller, at det er vigtigt, at der er tale om mænd, der bor og arbejder i en lille landsby.

- Han skal virkelig komme fra provinsen. Ikke for eksempel Tønder. Vi snakker landsbyer med 1000, måske 100 indbyggere.

Sløret er endnu ikke løftet for, hvad programmet kommer til at hedde, eller hvornår det bliver sendt.

Nyt dating-program søger deltagere: Er du singlemand fra en lille landsby?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce