Nu er det endelige regnskab gjort op: Så mange VUC Syd-ansatte mister jobbet

I alt 34 ansatte fyres på skandaleramte VUC Syd. Arkivfoto: Jacob Schultz.

Nu er det endelige regnskab gjort op: Så mange VUC Syd-ansatte mister jobbet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I alt 34 medarbejdere har fået en fyreseddel fra VUC Syd, der i juni varslede 47 fyringer. En del har selv sagt op, men ellers har direktøren ingen kommentarer.

Fyringer: Mere end to måneder efter, at VUC Syd varslede fyringen af 47 ansatte, har den skandaleramte skole nu endelig et overblik over, hvor mange ansatte der ender med en fyreseddel.

I alt 34 medarbejdere afskediges, fortæller VUC Syd-direktør Asbjørn Nielsen til JydskeVestkysten. I lørdagens udgave af JydskeVestkysten kunne direktøren fortælle, at i alt 22 hf-undervisere er fyret. Dermed er der i alt 12 af de fyrede, som ikke er blandt de hf-undervisere, der fyres på grund af faldende kursisttal og manglende pædagogiske eller faglige kompetencer.

Asbjørn Nielsen vil ikke fortælle hvilke faggrupper, der er ramt af fyringer, eller hvorfor det endte med lige præcis 34 afskedigelser.

Sager på vej

- Der er nogle opsigelser, der er trukket tilbage, nogen har selv sagt op, og mere detaljeret kan jeg ikke gøre det. Det vil betyde, at jeg går ind i enkelte personsager, siger Asbjørn Nielsen.

Han fortæller dog, at "en god andel" af de 13 varslede afskedigelser, som ikke er blevet til endelige fyringer, skyldes, at medarbejdere selv har valgt at sige op.

JydskeVestkysten har tidligere fortalt, at hf-undervisernes fagforening, GL, garanterer, at der bliver rejst voldgiftssager på baggrund af nogle af de 22 afskedigelser af hf-undervisere.

Nu er det endelige regnskab gjort op: Så mange VUC Syd-ansatte mister jobbet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce