Nicolas Anelka 40 år: Stjernen der røg ud af VM-truppen med et brag

Den tidligere franske fodboldspiller Nicolas Anelka har været en af verdens dyreste fodboldspillere. I dag er han ungdomstræner i Lille. Torsdag den 14. marts fylder han 40 år. Arkivfoto: Dibyangshu Sarkar/Ritzau Scanpix

Nicolas Anelka 40 år: Stjernen der røg ud af VM-truppen med et brag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere franske angriber Nicolas Anelka har været en af verdens dyreste fodboldspillere. Torsdag den 14. marts fylder han 40 år.

Han var på den dårlige måde en af hovedpersonerne, da Frankrig floppede fuldstændig ved fodbold-VM i Sydafrika i 2010 og røg ud efter de indledende gruppekampe.

Før den sidste gruppekamp, da Frankrig skulle møde værterne fra Sydafrika, nægtede de franske spillere at træne. Det skete i protest mod hjemsendelsen af angriberen Nicolas Anelka. Han havde i pausen af 0-2-kampen mod Mexico haft et skænderi med den franske landstræner.

- Rend mig, din beskidte søn af en luder, skulle Anelka angiveligt have sagt til træneren, Raymond Domenech.

Og dermed sluttede Anelkas landsholdskarriere.

Men bortset fra VM-floppet i 2010 kan Nicolas Anelka, der den 14. marts fylder 40 år, se tilbage på en blændende karriere på grønsværen. Han blev født i en forstad til Paris og havde forældre, der stammer fra Martinique. Anelka, der som ung konverterede til islam, indledte sin karriere i Paris Saint-Germain, hvor han blev spottet som et kæmpe talent. Det førte ham videre til en stribe udenlandske storklubber som Arsenal, Real Madrid, Liverpool, Manchester City, Chelsea og Juventus.

Topscorer i Premier League

Undervejs i karrieren har den franske angriber været en af verdens dyreste fodboldspillere. Da han spillede for Chelsea, blev han i sæsonen 2008-09 topscorer i Premier League foran Cristiano Ronaldo, der dengang spillede for Manchester United. Og med 125 mål er han nummer 15 på alle tiders liste over topscorere i Premier Leagues historie. Nicolas Anelka nåede også at spille 69 kampe for det franske landshold, hvor han scorede 14 mål, inden det hele sluttede med et brag.

I dag er han ungdomstræner i Lille og blandt andet med til at promovere fodbold i Pakistan.

Nicolas Anelka 40 år: Stjernen der røg ud af VM-truppen med et brag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce