Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Myndighederne bøjer sig: Cafeteriaejer får lov til at blokere for udenlandske lastbilchauffører

Cafeteriaejer Kim Hansen fra rastepladsen Hylkedal Øst på motorvejen ved Kolding får nu lov til at blokere en række parkeringspladser i weekenderne, så de ikke bruges af udenlandske lastbilchauffører. Foto: Jacob Schultz

Myndighederne bøjer sig: Cafeteriaejer får lov til at blokere for udenlandske lastbilchauffører

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejdirektoratet har meddelt cafeteriaejer Kim Hansen fra rastepladsen Hylkedal Øst ved Kolding, at han fra denne weekend og frem til den 1. oktober må afspærre parkeringspladserne for udenlandske lastbilchauffører.

HYLKEDAL: Striden om parkeringspladser på rastepladsen Hylkedal Øst ved Kolding får nu en lykkelig afslutning.

For Vejdirektoratet meddeler JydskeVestkysten, at myndighederne har fortalt cafeteriaejer Kim Hansen fra rastepladsen ved Kolding, at han fra denne weekend og frem til den 1. oktober i weekenderne må afspærre en del af parkeringspladserne, så udenlandske lastbilchauffører ikke kan blokere dem. Samtidig vil Vejdirektoratet opsætte skilte, så der bliver et decideret standsningsforbud på pladsen.

- Fra Vejdirektoratets side har vi gennem længere tid igangsat forskellige tiltag på rastepladsen indenfor de rammer, som Vejdirektoratet nu engang har. Vi har blandt andet sat skilte op, som tillader max 11 timers parkering for busser, campingvogne og lastbiler. Der er ligeledes sat skilte op, hvor der er reserveret parkering for busser i weekenden - altså lørdag og søndag, fortæller Vejfdirektoratet og tilføjer:

- Vi har i de seneste dage været i dialog med politiet om yderligere tiltag på rastepladsen til at afhjælpe problemerne. Og vi er blevet enige om en løsning, som kan hjælpe Kim Hansen her og nu: Kim Hansen får en tilladelse fra Vejdirektoratet, så han kan lave en afspærring i weekenderne. Samtidig ændres der på skiltningen, så der bliver standsningsforbud. Disse nye tiltag bliver Kim Hansen orienteret om i dag, fortæller Vejdirektoratet til JydskeVestkysten.

Meddelelsen vakte naturligvis stor glæde hos Kim Hansen, der ellers efter historien kom frem i ugens start, netop fik at vide af Vejdirektoratet, at han skulle stoppe med sine ulovligheder.

Den trængte cafeteriaejers opråb i medierne fik derefter politikerne til at handle. Således lovede transportordførerne fra de forskellige partier en række forskellige løsningsforslag, og i kølvandet på deres udmeldinger valgte transportminister Ole Birk Olesen (LA) torsdag at gribe ind og love, at han ville kigge på sagen sammen med transportordførerne i Folketinget.

Vejdirektoratet har samtidig meddelt, at myndighederne arbejder på en rapport, der netop beskriver forholdene på de danske motorveje med en stigende lastbiltrafik og for få parkeringspladser.

20 mio. kr. skal fjerne østeuropæerne fra danske rastepladser
Vi er blevet enige om en løsning, som kan hjælpe Kim Hansen her og nu.Vejdirektoratet.
Sagen kort
Kim Hansen, der ejer motorvejscafeteriet på rastepladsen Hylkedal Øst ved Kolding, har efter en årelang kamp med udenlandske chauffører i flere weekender valgt at afspærre ni pladser for at undgå, at chaufførerne holder på pladserne i dagevis.En række andre cafeteriaejere og rastepladser langs de danske motorveje plages af samme problem som Kim Hansen, der er udløst af en stigende lastbiltrafik og for få parkeringspladser på rastepladserne.

Vejdirektoratet valgte i ugens løb at tvinge Kim Hansen til at stoppe den ulovlige blokering af lastbilerne. Til gengæld meddelte politiet og Vejdirektoratet, at de ville arbejde videre med en løsning på problemerne.

Transportordførerne i Folketinget kommer nu også de trængte rastepladser til undsætning, og torsdag fastslog transportminister Ole Birk Olesen (LA), at han nu også går ind i sagen.

Fredag eftermiddag meddelte Vejdirektoratet så, at Kim Hansen i weekenderne frem til 1. oktober får lov til at afspærre de berørte parkeringspladser, og et standsningsforbud på rastepladsen vil også blive lavet.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark