Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Modstandere blev overset i motorvejsnotat

Hærvejsmotorvej Nej Tak føler sig overset i et høringsnotat om Hærvejsmotorvejen. Notatet er dog blevet offentliggjort ved en fejl, og det er slet ikke færdigt endnu, forklarer Vejdirektoratet. Arkivfoto: Michael Bager

Modstandere blev overset i motorvejsnotat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hærvejsmotorvej Nej Tak føler sig overset i et notat fra Vejdirektoratet og mener desuden, at der er flere fejl i notatet. Pressechefen i Vejdirektoratet, Martin Østergaard Nielsen, fortæller, at notatet endnu ikke er færdigt, og at det blev offentliggjort ved en fejl.

Kritik: Foreningen Hærvejsmotorvej Nej Tak er utilfredse med, at de blev overset i et notat om VVM-undersøgelsen af den kommende Hærvejsmotorvej. 

- Der er kun 24, der er nævnt som modstandere af Hærvejsmotorvejen, og jeg ved, at der er mange flere, der er imod end de 24. Det er også mærkeligt, at Hærvejsmotorvejen Nej tak ikke er nævnt som en modstander, når vi er klar modstander af en Hærvejsmotorvej, siger Andra Pachai, der er næstformand i Hærvejsmotorvej Nej Tak. 

Det kommer efter, at Andra Pachai har læst notatet, som Vejdirektoratet har udarbejdet. I notatet skriver Vejdirektoratet blandt andet, at:" Flere borgere og organisationer har med udgangspunkt i lokale forhold udtrykt modstand mod projektet. Hertil fremhæves mulige gener for konkrete naturlokaliteter, bysamfund eller enkeltboliger". 

- WHO har fastslået, at der er 500, der årligt dør af støj, og det kan give en masse livsstilssygdomme, og derfor synes vi, at man ikke burde bygge flere motorveje, men derimod udbygge den kollektive trafik, siger Andra Pachai. 

Hun fortæller også, at hun synes, det vidner om dårlig politisk ledelse, at man ikke kan få DSB til at fungere bedre. 

Syv afgørende pejlemærker for den nye midtjyske motorvej
Midtjysk motorvej
På store dele af E45 er trafikken mere end fordoblet de seneste 20 år, og især ved Kolding, Vejle, Aarhus og Aalborg har det skabt trængsler. På den baggrund har blandt andre Hærvejskomitéen i en årrække presset på for at anlægge en ny motorvejs-korridor gennem Midtjylland - populært kaldet Hærvejsmotorvejen. 
  •  Nye beregninger fra Vejdirektoratet har undersøgt fire forskellige løsninger, der begynder syd eller nord for Kolding, går gennem Midtjylland og ender nord for Hobro. 

  •  Beregningerne fra Vejdirektoratet viser dog også, at en ny midtjysk motorvej ikke vil løse alle trængslerne på E45, hvor en udvidelse af motorvejen mellem Aarhus og Kolding vil være uundgåelig. 

  •  I oplægget til den kommende finanslov foreslår transportminister Hans Christian Schmidt (V), at der afsættes 500 millioner kroner til en udvidelse af E45 mellem Aarhus og Skanderborg. 

En fejl

Vejdirektoratet oplyser, at notatet er et foreløbigt notat, og det ikke er færdigt endnu. 

- Det er tale om en fodfejl. Det, I er kommet i besiddelse af, er et foreløbigt notat, og det er noget, der endnu ikke er færdigt. Vi har fjernet med det samme igen, siger pressechef i Vejdirektoratet Martin Østergaard-Nielsen. 

Ifølge Martin Østergaard-Nielsen er der også tale om fejl, når Hærvejsmotorvej Nej Tak ikke er nævnt som værende modstandere af en Hærvejsmotorvej. 

- Vi ved ikke, hvornår det endelige notat er færdigt, men det er klart, at de skal fremgå som værende modstandere af motorvejen, siger Martin Østergaard-Nielsen. 

Andra Pachai er glad for, at Vejdirektoratet erkender, at der er tale om en fejl. 

- Det er glædeligt, at de erkender deres fejl, så jeg håber da, at de får det ændret, siger Andra Pachai. 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark