Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Misbrugt af Esbjerg-manden: Tre piger sagsøger Esbjerg Kommune for omsorgssvigt


Misbrugt af Esbjerg-manden: Tre piger sagsøger Esbjerg Kommune for omsorgssvigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre piger, der blev misbrugt af Esbjerg-manden for år tilbage, har lagt sag an mod Esbjerg Kommune for offentligt omsorgssvigt. Det er aldrig sket tidligere. Retssagen begynder tirsdag.

50.000 kroner.

Så mange penge kræver tre piger hver af Esbjerg Kommune i erstatning. Pigerne, der alle blev misbrugt af den såkaldte Esbjerg-mand som børn, mener, at kommunen har svigtet dem ved ikke at reagere rettidigt på talrige indberetninger fra eksempelvis bekymrede skolelærere. Derfor har de sagsøgt kommunen for offentligt omsorgssvigt - en lignende sag har aldrig tidligere været for retten. Tirsdag begynder den i Vestre Landsret i Viborg.

Straffesagen mod Esbjerg-manden begyndte og sluttede, da den pædofilidømte var 41 år - i november 2011. Dengang blev han idømt en fængselsstraf på syv år. Politiet brugte de næste par år på at efterforske videre i sagen, og det gav anledning til en dom på yderligere to og et halvt år bag tremmer. Sammenlagt er Esbjerg-manden altså idømt ni og et halvt års fængsel for overgreb mod i alt syv piger, heriblandt sin egen datter, og en dreng.

Sexmisbrugte piger taber sag mod Esbjerg Kommune

Reagerede alt for sent

Tre af de syv piger har efterfølgende valgt at sagsøge Esbjerg Kommune. Det har de, fordi kommunen ikke reagerede i ordentlig tid på de henvendelser, den fik, fra eksempelvis bekymrede skolelærere. Ankestyrelsen har tidligere kritiseret kommunen, fordi de reagerede alt for sent på indberetningerne - faktisk så sent, at styrelsen mener, det kan betegnes som lovbrud. En dommer skal i løbet af tirsdagens retssag vurdere, hvor stort et ansvar kommunen har for, at det seksuelle misbrug stod på gennem så mange år.

- Denne her sag handler kun om, hvorvidt det (overgrebene, red.) kunne have været undgået, hvis kommunen havde grebet ind noget før, siger de tre pigers advokat Helle Hald til DR.

Børns Vilkår oplyser, at der er hele 20 sager af samme slags på vej. Det glæder direktøren, Rasmus Kjeldahl:

- Ind til nu har det faktisk været stort set straffrit for kommunerne at bryde den meget vigtige lovgivning, som skal sikre, at vores børn vokser op med god trivsel og uden overgreb, siger han - også til DR.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark