Minister langer ud efter tidligere VUC Syd-ledelse: I har svigtet

Hans Jørgen Hansen (t.v.) og Haderslev-borgmester Hans Peter Geil (i midten) kørte parløb som henholdsvis direktør og bestyrelsesformand i omkring ti år på VUC Syd. Minister retter nu skarp kritik af tidligere ledelse. Arkivfoto: Jacob Schultz

Minister langer ud efter tidligere VUC Syd-ledelse: I har svigtet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere bestyrelse på VUC Syd, hvor Haderslev-borgmester Hans Peter Geil (V) var formand i et årti, og den øvrige forhenværende ledelse på VUC Syd har ikke været sin opgave voksen, lyder den skarpe kritik fra undervisningsministeren.

Reaktion: Den tidligere ledelse og bestyrelse på VUC Syd bærer en stor del af ansvaret for, at uddannelsesinstitutionen ifølge en ny rapport er på randen af økonomisk kollaps.

Undervisningsminister Merete Riisager er meget skarp i sin kritik af det arbejde, som de nu forhenværende ansvarlige har leveret.

- Rapporten viser, hvor galt det kan gå, når bestyrelse og ledelse for en selvejende institution ikke er sin opgave voksen, siger hun en i pressemeddelelse tirsdag aften i forbindelse med offentliggørelsen af en længere redegørelse for, hvordan der kan rettes op på økonomien på VUC Syd.

Rettet mod borgmester

Kritikken er særligt rettet mod Hans Jørgen Hansen og Haderslev-borgmester Hans Peter Geil (V), der kørte parløb som henholdsvis direktør og bestyrelsesformand i omkring ti år. Direktøren fratrådte i sommeren 2017, mens Hans Peter Geil lod sig afløse af byrådsmedlem i Haderslev Kommune Signe Knappe (V) i foråret 2018. Hun blev afsat efter få måneder af ministeriet, som ikke havde tillid til hende og den øvrige bestyrelse.

Ifølge rapporten er VUC Syd tynget af gæld og en for stor bygningsmasse, der kombineret med et markant fald i antallet af kursister stiller institutionen i en meget svær situation, som institutionen ikke kan håndtere selv.

Rapporten præsenterer ikke en færdig løsning på VUC Syds svære situation, men den giver et godt udgangspunkt for det videre arbejde, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet nu fortsætter med, skriver ministeriet tirsdag aften i pressemeddelelsen.

JydskeVestkysten forsøgte tirsdag aften at få Signe Knappe og Hans Peter Geil i tale, men de besvarede ikke avisens henvendelser.

Hans Peter Geil fastholdt dog for nyligt over for avisen, at de store investeringer i bygninger var fornuftige.

- Der var ikke tale om, at vi havde storhedsvanvid. Bygningsmassen blev udvidet på grund af stor fremgang i elevtallet, sagde han.

Hans Jørgen Hansen har understreget, at han ikke ønsker at forholde sig til forhold, der vedrører hans tid på VUC Syd.

Minister langer ud efter tidligere VUC Syd-ledelse: I har svigtet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce