Minister i samråd: Virksomheder med plastikspild har opført sig ansvarligt

Plastic pellets, der angiveligt er fundet ved en af de seks virksomheder. Det er organisationen Plastic Change, der står bag den rapport om plastikspild, der dannede baggrund for onsdagens samråd. Foto: Plastic Change

Minister i samråd: Virksomheder med plastikspild har opført sig ansvarligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På et samråd om seks virksomheders spild af plastik i naturen, lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), at virksomhederne har opført sig og fortsat opfører sig ansvarligt. Den konklusion var blandt andre Christian Rabjerg Madsen (S) meget uenig i.

Plastikspild: Det var med en vis optimisme, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i november kunne læse i avisen Danmark, at seks ud af otte danske virksomheder i en rapport blev anklaget for at spilde plastik i naturen.

Det fortalte han onsdag på et samråd i Miljø- og Fødevareudvalget.

- For reaktionen var nemlig, at man med det samme ville gøre noget ved det. Man begyndte ikke at pege fingre. Det vidner om en industri, der tager ansvar. Det er forbilledligt, at man reagerer med det samme, lød det fra ministeren.

Han pegede blandt andet på, at virksomhederne med det samme havde fjernet al plastik, der var spildt i naturen og fortsat lå på virksomhedernes grund, og at plastindustrien kort efter formulerede ti frivillige initiativer til at undgå plastikspild i fremtiden.

Kort om sagen
Onsdag den 7. november fortalte avisen Danmark om en ny rapport, som anklager seks jyske virksomheder for at spilde plastic pellets i naturen. De seks virksomheder er: Lego, HN Group, Fast Plast, Holm og Holm, Epsotech og Emtelle Scandinavia.Alle virksomheder beklagede, at der angiveligt var fundet plastic pellets uden for produktionen og iværksatte flere foranstaltninger for at undgå problemet i fremtiden.

Efterfølgende viste det sig, at de fundne plastic pellets ved Lego, ikke var fundet på Legos grund. Lego fandt dog selv anden plastik på deres grund efterfølgende.

Rapporten dannede baggrund for samrådet onsdag den 5. december, som miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) havde indkaldt miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til.
Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen slog på onsdagens samråd fast, at plastik selvfølgelig ikke hører til i naturen, og at det er virksomhedernes ansvar at sikre. Han stoler dog på, at virksomhederne er sig det ansvar bevidst. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen slog på onsdagens samråd fast, at plastik selvfølgelig ikke hører til i naturen, og at det er virksomhedernes ansvar at sikre. Han stoler dog på, at virksomhederne er sig det ansvar bevidst. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ingen konkret handling

Den konklusion var blandt andre Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) lodret uenig i.

- Man kan ikke sige, at virksomhederne er ansvarlige, når de har plastik i naturen, og ikke har haft styr på det, sagde han på samrådet.

Sammen med blandt andre partifællen Lea Wermelin (S) eftersøgte Christian Rabjerg Madsen konkret handling fra både virksomhedernes og ministerens side.

- Jeg er dybt skuffet over, at ministeren ikke siger andet, end at det skal løses med frivilligt arbejde. Vi beder jo ikke om lovgivningstiltag. Man kunne i det mindste starte med at gå i dialog med virksomhederne, men det vil man ikke, lød det efterfølgende fra Christian Rabjerg Madsen.

På samrådet gjorde Jakob Ellemann-Jensen det klart, at man fra politisk hold ikke er villig til at lovgive omkring virksomhedernes plastikspild i naturen.

Klar til forhandlinger

Onsdag eftermiddag offentliggjorde regeringen også sin plastikhandleplan, der ifølge Christian Rabjerg Madsen ikke omtaler virksomheders plastikspild.

Han oplyser derfor, at det vil være et punkt, som Socialdemokratiet tager med til bordet, når handleplanen skal forhandles.

Minister i samråd: Virksomheder med plastikspild har opført sig ansvarligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce