Lykkelige lejere: Tre rotteplagede familier bliver genhuset

Søndag var der ikke udsigt til løsning på samlivsproblemerne mellem Ronja Staal og køkkenets nye beboere, rotterne. Tirsdag frigav boligforeningen den lille families indskud, så den straks kan flytte videre. Arkivfoto: Yvonn Tittel

Lykkelige lejere: Tre rotteplagede familier bliver genhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre familier i boligblok i Varde har levet med rotter i køkkenet op til to uger. Efter at JydskeVestkysten mandag gik ind i sagen har kommune og boligforening skiftet mening, nu er der genhusning på vej.

Varde: Ronja Staal ringede lykkeligt til JydskeVestkysten tirsdag klokken 13. Søndag var hun gået til avisen, i desperation af at have rotter i køkkenet i lejligheden på anden sal i en boligblok i Varde. Mandag sagde både boligforeningen Domea og Varde Kommune at det ikke var sundhedsskadeligt at bo med rotter i køkkenet, men tirsdag så alting pludseligt anderledes ud. Nu havde kommune og boligforening skiftet mening, og det unge par får indskud retur og kan forlade den rotteplagede lejlighed uden videre.

- Vi er i gang med en genhusningsplan. Det er de tre familier med rotter inde i lejlighederne, vi arbejder med. Vi er ved at undersøge, hvad der er af lejligheder, siger kundechef i Domea Varde Allan Jakobsen.

Mandag mente I ikke, I skulle genhuse familierne?

- Vi har hele tiden vidst, at når der er tale om rotter, skal vi arbejde med en genhusningsplan.

Det var ikke hvad I sagde?

- Det var fordi vi ikke vidste, hvor alvorligt det var. I går havde jeg ikke de præcise fakta på de rotter.

Du synes ikke, I har været langsomme til at reagere. En af familierne har haft rotter i køkkenet i 14 dage?

- Hvis du synes det! Men vi er fuldstændig enige om, at det ikke er rart at bo med rotter.

Historien
Tirsdag bragte JydskeVestkysten "Beboere med rotter er overladt til sig selv".I artiklen afviser både boligforeningen Domea og Varde Kommune at der kan blive tale om genhusning.

Boligforeningens forsikring dækker ikke, fordi det er overfladerotter, der er kravlet op under facadeplader, der blev sat på blokkene for godt ti år siden.

Styrelsen for Patientsikkerhed var mandag ikke involveret af Varde Kommune, men frarådede generelt at mennesker deler boliger med rotter.

Kommunen vil tage ved lære

Boligforeningen havde tirsdag en drøftelse med Varde Kommune. Men kommunen har ifølge teknisk direktør Thomas Jaap ikke pålagt boligforeningen at genhuse:

- Beslutningen er truffet igennem almindelig dialog, siger han.

Synes du selv forløbet har været godt nok?

- Det er aldrig godt nok. Men det er også omfanget, man skal have styr på først. Vi vil gå ind og kigge på det her og se, om der var noget vi kunne have gjort anderledes.

Lykkelige lejere: Tre rotteplagede familier bliver genhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce