Lokalt EU-medlem: Jeg opfordrede Ellen til at stille op

Asger Christensen har selv ringet til Ellen Trane og opfordret hende til at stille op som næstformand i Venstre.Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Lokalt EU-medlem: Jeg opfordrede Ellen til at stille op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstres Asger Christensen, der i maj blev valgt til Europa-Parlamentet, var blandt de Venstre-folk, der havde ringet og opfordret Ellen Trane Nørby til at stille op som næstformand i Venstre. Han peger på hendes person og brede politiske erfaringer som værende nogle centrale styrker til et hverv som næstformand.

Regionalt: - Fuld opbakning til dig kære Ellen! Tak for din evige og utrættelige støtte!

Sådan skrev Venstres sydjyske medlem af Europa-Parlamentet, Asger Christensen, til opslaget, hvor Ellen Trane Nørby mandag aften offentliggjorde, at hun stiller op som næstformand i Venstre.

I opslaget skrev hun, at hun havde taget valget efter utallige opfordringer fra partikolleger og baglandet. Heriblandt Asger Christensen.

Har du opfordret Ellen Trane Nørby til at stille op?

- Det kan du godt sige. Jeg har i hvert fald ringet til hende og sagt, at jeg synes det var en god idé, at hun stillede op, og det er jo en opfordring.

Hvorfor er hun bedre end Inger Støjberg som næstformand for Venstre?

- Det skal tiden jo vise. Det kan vi jo aldrig vide. Når man har et valg, så træffer man et valg. Der er to fantastiske kandidater, og jeg har tidligere udtalt, at jeg så meget gerne, at vi havde et formandskab på tre i Venstre. Og det er i hvert fald noget at det som jeg vil arbejde kraftigt for, at vi kan få etableret. For netop ved et formandskab på tre, så har du større chance for at få hele organisationen med i formandskabet.

Så du så gerne, at både Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby blev næstformænd i Venstre?

- Det er ikke det, jeg tager stilling til. Men jeg tager stilling til, at det kan være en god idé, at vi får bredden med i et formandskab.

Og støtter du også op om Jakob Ellemann som formand?

- Ja, det gør jeg.

Sådan vælger Venstre næstformand
  • Det er det ekstraordinære landsmøde i Venstre 21. september i Herning, der afgør, hvem der bliver ny formand efter Lars Løkke Rasmussen og næstformand efter Kristian Jensen.
  • Der er 850 delegerede til Venstres landsmøde. Heriblandt Asger Christensen.
  • De partiforeninger, der har flest medlemmer, har flest delegerede. Langt de største venstreforeninger findes i Jylland.
  • Næstformanden vælges ligesom formanden ved simpelt flertal. Den kandidat, der får flest stemmer, vinder altså.

Bred politisk erfaring

Asger Christensen fremhæver særligt tre grunde til, hvorfor Ellen Trane Nørby ville fungere godt som næstformand. Den første grund, han peger på, er hendes brede politiske erfaring. Dertil har hun været mange år i partiet og i ungdomspartiet, hvor hun arbejdede med og har mange erfaringer med derfra også. Det tredje punkt han peger på, er Ellen Trane Nørby som menneske.

- Jeg har cyklet til Paris med hende to gange med Team Rynkeby, og der kom jeg ind bag ved politikeren. Det er de tre elementer, der gør, at jeg synes, hun ville være en helt fantastisk kandidat som næstformand for vores parti, fortæller han.

Ellen Trane Nørby fortalte mandag i et interview med Avisen Danmark, at hun var bedre end Inger Støjberg til at samle baglandet i Venstre, trods den kritik som baglandet havde givet hende for ikke at have lyttet til dem i forbindelse med sundhedsreformen. Men ifølge Asger Christensen viser det blot endnu en af hendes styrker.

- Det kræver sit at stå fast på den politik. Når hun får så meget kritik, viser det bare, at hun ikke sådan lige blæser omkuld.

- Jeg kan jo også se, at hun har været ude og sige, at man skulle have lyttet mere til baglandet i forbindelse med sundhedsreformen. tilføjer Europa-Parlamentsmedlemmet.

Lokalt EU-medlem: Jeg opfordrede Ellen til at stille op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce