Lokal S-profil angrebet på Twitter: Retfærdigt hvis din lille grimme søn går bort

Jesper Petersen (S) er rystet over tweetet og overvejer at politianmelde sagen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix

Lokal S-profil angrebet på Twitter: Retfærdigt hvis din lille grimme søn går bort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jesper Petersens (S) jubel på Twitter mundede ud i, at en mand skrev, at det er retfærdigt, hvis politikerens søn går bort. Jesper Petersen er rystet over tweetet, mens manden bag tweetet føler sig misforstået og nægter at undskylde.

Angreb: Et jublende indlæg på det sociale medie Twitter udviklede sig tidligere på ugen til lidt af et mareridt for det lokale folketingsmedlem Jesper Petersen (S). Den socialdemokratiske skatteordfører udtrykte onsdag sin glæde over, at regeringen har droppet et forslag om at nedsætte arveafgiften, og det medførte en noget voldsom reaktion fra en anden Twitter-bruger.

"Hvis det er retfærdigt, at jeg skal betale 36,25 procent i arveafgift, så er det vel også retfærdigt, at dine livsarvinger og din (formoder jeg) lille grimme søn går bort, så du kan prøve, hvordan det er?," lød svaret fra Jakob Greve på det sociale medie.

- Jeg blev nødt til læse det tre gange. For jeg tænkte, at det skriver han simpelthen bare ikke. Men det gjorde han, og det, der lægger i det, er, at han skriver, at det er retfærdigt, hvis et af mine børn døde. Det blev jeg selvfølgelig vred over og ked af, siger Jesper Petersen.

Jeg blev nødt til læse det tre gange. For jeg tænkte, at det skriver han simpelthen bare ikke.
Jesper Petersen (S), folketingsmedlem.

Går efter familie

Han fortæller, at han aldrig har oplevet så voldsomme beskeder i sin politiske karriere.

- Jeg er absolut ikke bleg for en kontant politisk debat. Det skal man kunne holde til som politiker. Men det her er at gå efter min person og familie, og det synes jeg ikke er rimeligt, at man skal finde sig i, siger den socialdemokratiske politiker, der heller ikke den efterfølgende dag kunne ryste tweetet af sig.

- Næste morgen, da jeg afleverede min yngste i vuggestuen og min ældste i skolen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg havde fået den besked, siger han.

Misforstået

JydskeVestkysten har været i kontakt med Jakob Greve, der står bag tweetet til Jesper Petersen. Han mener, at han er blevet misforstået, og at eksemplet med Jesper Petersens søn kun er inddraget for at tydeliggøre, hvor absurd han mener, at Socialdemokratiets holdninger til arveafgiften er.

- Det handler lige præcis om, at det overhovedet ikke er retfærdigt. Det kan ikke forstås som andet end, at det overhovedet ikke er retfærdigt, siger Jakob Greve.

Den pointe understreger han ifølge ham selv ved at inddrage Jesper Petersens søn.

- Jesper Petersens postulat om, at Socialdemokratiets skatteudspil er retfærdigt, er absurd. Og det kan man understrege med et endnu mere absurd postulat, siger han.

Han vil hverken trække sit tweet tilbage eller undskylde over for Jesper Petersen.

- Jeg er ikke enig i, at jeg sammenligner det én til én, og derfor vil jeg ikke trække det tilbage, siger han.

Overvejer politianmeldelse

Jesper Petersen overvejer lige nu at anmelde sagen til politiet, men er stadig tøvende.

- Det kan være, jeg gør det, men jeg synes jo ikke, at man skal strø om sig med politianmeldelser som politiker.

Men hvis man vil problemet med den hårde tone til livs, bør du så ikke anmelde det?

- Det kan også sagtens være, det ender med en politianmeldelse. Om ikke andet for, at han er på radaren hos myndighederne, siger han.

Lokal S-profil angrebet på Twitter: Retfærdigt hvis din lille grimme søn går bort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce