Legokongen skiller sig af med håndboldlegende

- Mikael har en unik erfaring inden for sportsverdenen, både som elitesportsudøver og som leder, og samtidig har han præcis den kommercielle tankegang, som Blue Hors har brug for i den videre udvikling af forretningen, sagde Kjeld Kirk Kristiansen, ejer og bestyrelsesformand for Blue Hors, for blot et år siden. Nu er den tidligere håndboldstjerne Mikael Kold fortid hos Lego-kongen. PR-Foto: Lego

Legokongen skiller sig af med håndboldlegende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks rigeste mand, Kjeld Kirk Kristiansen, har efter blot et år skilt sig af med direktøren for sit stutteri, Blue Hors, Mikael Kold, der som landsholdsspiller tilbage i 1980'erne var med til at kickstarte Koldings storhedstid i håndbold.

Mindre end et år.

Så lang tid nåede det tidligere håndboldikon Mikael Kold at sidde som administrerende direktør for stutteriet Blue Hors, der ejes af Danmarks rigeste mand, Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen.

Som tidligere landsholdsstjerne og en af de markante profiler på det hold i 1980'erne, der grundlagde Koldings storhedstid i håndbold, nåede Mikael Kold også at blive administrerende direktør for både Hummel og Intersport Danmark, inden Lego-kongen headhuntede ham til at stå i spidsen for det højt profilerede stutteri i Randbøl ved Billund.

 Mikael Kold og bestyrelsen på Blue Hors har indgået en aftale om, at Mikael stopper som administrerende direktør.Fra pressemeddelelsen på stutteriets hjemmeside.
Blue Hors
Blue Hors blev officielt indviet den 24. april 1993  og ejes af Lego-ejer Kjeld Kirk Christiansen, der også er bestyrelsesformand for stutteriet.Stutteriet er især kendt for sine dyre dressurheste, som de seneste 20 år har gjort det godt på topniveau i dressursporten.

Blandt andet den kendte dressurrytter Andreas Helgstrand har været toprytter på Blue Hors og vundet blandt andet VM-sølv og holdbronze ved OL.

Det anslås, at Blue Hors har heste for omkring 50 millioner kroner, men de seneste tre år har stutteriet ifølge BT tabt 150 millioner kroner.
- Det er en helt unik og meget spændende mulighed for mig sammen med de dygtige medarbejdere og ejere at præge udviklingen i en traditionsrig sportsgren som dressurridning. Ud over et stort potentiale på den sportslige side rummer Blue Hors kommercielle muligheder internationalt, og denne kombination af sport og forretning passer perfekt til min erfaring og interesse, sagde Mikael Kold for et år siden. Nu er han fortid hos Lego-kongen. PR-Foto
- Det er en helt unik og meget spændende mulighed for mig sammen med de dygtige medarbejdere og ejere at præge udviklingen i en traditionsrig sportsgren som dressurridning. Ud over et stort potentiale på den sportslige side rummer Blue Hors kommercielle muligheder internationalt, og denne kombination af sport og forretning passer perfekt til min erfaring og interesse, sagde Mikael Kold for et år siden. Nu er han fortid hos Lego-kongen. PR-Foto

150 milliarder værd

Stutteriet, der har heste for omkring 50 millioner kroner, har ifølge BTs oplysninger de seneste tre år tabt 150 millioner kroner, som dog blot er en dråbe i Lego-familiens formue, der anslås til at være tæt på 150 milliarder kroner. Forventningerne var derfor store, da Kjeld Kirk Kristiansen i en pressemeddelelse for godt et år siden kunne afsløre, at stutteriet ansatte Mikael Kold som administrerende direktør:

- Blue Hors er vokset, og derfor er det nu det helt rigtige tidspunkt at få en administrerende direktør ombord. Jeg er rigtig glad for, at kunne byde Mikael Kold velkommen. Mikael har en unik erfaring inden for sportsverdenen, både som elitesportsudøver og som leder, og samtidig har han præcis den kommercielle tankegang, som Blue Hors har brug for i den videre udvikling af forretningen, sagde Kjeld Kirk Kristiansen, ejer og bestyrelsesformand for Blue Hors.

Blot et lille års tid senere vil Lego-ejeren ifølge kommunikationschefen for familiens private investeringsselskab Kirkbi ikke kommentere med yderligere end det, der fremgår af stutteriets hjemmeside:

- Mikael Kold og bestyrelsen på Blue Hors har indgået en aftale om, at Mikael stopper som administrerende direktør med udgangen af februar 2017. Mikael Kold har taget nogle vigtige skridt i udviklingen af Blue Hors, og bestyrelsen vil gerne takke ham for hans indsats. Bestyrelsen påbegynder nu rekrutteringen af en ny administrerende direktør. Den øvrige organisation fortsætter som hidtil, lyder den kortfattede besked.

Legokongen skiller sig af med håndboldlegende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce