Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Lastbiler udelukket fra rasteplads: Nu kan busserne parkere igen

Kim Hansen driver rastepladsen Hylkedal Øst. I februar spærrede han holdepladser af for at undgå, at østeuropæere overnattede på pladserne, som har parkeringsforbud. Nu er de uønskede gæster væk. Arkivfoto: Jacob Schultz

Lastbiler udelukket fra rasteplads: Nu kan busserne parkere igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunderne er vendt tilbage til rasteplads ved Kolding, fordi lastbilerne ikke længere får lov til at parkere der i hele weekenden.

Busserne triller igen ind på rasteplads Hylkedal Øst ved Kolding i weekenderne.

Derfor er der også kommet kunder igen, der køber mad i Kim Hansens cafeteria. Han har i lang tid kæmpet for at få lov til at holde lastbiler ude fra parkeringspladserne, hvor de parkerer i dagevis.

- Det tager pladsen fra vores kunder, fortæller Kim Hansen. Det skriver DR Trekanten.

Tidligere på året fik han en midlertidig tilladelse af Vejdirektoratet til at sætte orange kegler og afspærringsbånd op fra fredag klokken 15 til midnat søndag for at holde lastbilerne væk.

Og afspærringen virker, siger Kim Hansen til DR Trekanten.

- Nu er de busselskaber, som var holdt op med at komme her, tilbage igen, fortæller han. Vejdirektoratet har forlænget den midlertidige tilladelse, men i en lidt dårligere form end tidligere, mener Kim Hansen.

Vejdirektoratet har valgt at ændre tidspunktet, fordi der står på rastepladsens skilte, at lastbilerne må parkere frem til klokken 24, og det skal de have lov til, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Mette Bentzen.

- Men vi synes, at det er urimeligt, at han skal ud til midnat for at sætte afspærring op. Derfor har han faktisk fået lov til at sætte dem op, når han lukker butikken, siger hun til DR Trekanten.

20 mio. kr. skal fjerne østeuropæerne fra danske rastepladser
Fakta
JydskeVestkysten skrev i februar om Kim Hansen, ejer af motorvejscafeteria ved Kolding, der blokerede flere p-pladser for udenlandske lastbilchauffører. Chaufførerne holdt på pladserne i flere dage og spærrede dermed for de indtægtsgivende busselskaber.

Vejdirektoratet gjorde det klart, at afspærringen strider mod loven.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) meddelte, at han var parat til at kigge på og finde en løsning.

Kim Hansen få så siden af Vejdirektoratet og politiet lov til at afspærre pladser.

Og afspærringen virker, siger Kim Hansen til DR Trekanten.- Nu er de busselskaber, som var holdt op med at komme her, tilbage igen, fortæller han.

 

 

Analyse klar sidst på året

Vejdirektoratet ser i øjeblikket på, hvordan problemet med alt for mange lastbiler på rastepladserne langs motorvejen kan løses. De forventer at være klar med en analyse sidst på året.

Nu må han først sætte afspærringen op klokken 20 fredag aften, og det betyder, at nogle lastbiler når at parkere fredag eftermiddag, inden afspærringen kommer op.

- Og så skal jeg starte lørdag morgen med at ringe til politiet, så vi kan få fjernet de lastbiler, som holder ulovligt, siger Kim Hansen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark