LA-spidskandidat raser over Henrik Dahl-kritik

Liberal Alliances spidskandidat i Sydjyllands Storkreds kalder sin partifælle Henrik Dahls angreb på Anders Samuelsen for gennemført usympatisk, og at det siger meget om Henrik Dahl som person. Foto: Chresten Bergh

LA-spidskandidat raser over Henrik Dahl-kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Steen Holm Iversen, der var Liberal Alliances spidskandidat i Sydjyllands Storkreds, kalder partifælles kritik af Anders Samuelsen for gennemført usympatisk. Partiets mandat i storkredsen går til Henrik Dahl.

Folketingsvalg: Valgaftenen udviklede sig til et regulært mareridt for Liberal Alliance, der lige akkurat fik tildelt et enkelt mandat i Sydjyllands Storkreds. Det mandat tilfalder Henrik Dahl, der torsdag morgen var ude med en krads kritik af den nu afgåede partiformand Anders Samuelsen, som han blandt andet beskyldte for nepotisme. Den kritik har fået Steen Holm Iversen, der var partiets spidskandidat i Sydjyllands Stordkreds op ad stolen.

- Det er så gennemført usympatisk, men det siger meget om Henrik Dahl. Han har i den grad været en del af det her projekt. Og nu føler han så anledning til at begå karaktermord, hvor økser og knive flyver i ryggen på mennesker, som han har arbejdet meget tæt sammen med, og som har født hans politiske karriere, siger han og fortsætter:

- Det var Anders Samuelsen, der på et opstillingsmøde i sin tid placerede Henrik på listen og holdt en lang anbefalingstale for Henrik Dahl. Nu er det den selv samme Henrik Dahl, der slagter Anders Samuelsen. Det er gennemført usympatisk.

Det er så gennemført usympatisk, men det siger meget om Henrik Dahl. Han har i den grad været en del af det her projekt. Og nu føler han så anledning til at begå karaktermord, hvor økser og knive flyver i ryggen på mennesker, som han har arbejdet meget tæt sammen med, og som har født hans politiske karriere. Steen Holm Iversen, Liberal Alliance.

Politik når det er værst

Steen Holm Iversen mener, at han fik færre stemmer end Henrik Dahl, fordi han ikke har været lige så profileret.

- Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, men han har været en kendt profil fra starten af i kraft af, at han har været medlem af folketinget, siger han.

Torsdag formiddag kom det frem, at Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har valgt at trække sig. Det er trist, mener spidskandidaten.

- Jeg begræder Anders Samuelsens tilbagetræden. Jeg synes, at han ufortjent er blevet symbolet på den tillids- og troværdighedskrise, som vi har været i. Han har født partiet, og at mennesker, som skylder Anders hele deres politiske karrierer nu falder over ham, er i den grad usympatisk og politik når det er allerværst, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Henrik Dahl, der ikke er vendt tilbage på avisens talrige henvendelser.

LA-spidskandidat raser over Henrik Dahl-kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce