Kvinder på deltid kæmper for en arbejdsuge på 37 timer

60 procent af alle pædagoger arbejder i øjeblikket under 37 timer. Arkivfoto: Preben Madsen/Scanpix

Kvinder på deltid kæmper for en arbejdsuge på 37 timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere faggrupper indenfor sundheds- og omsorgsområdet må ofte nøjes med en kortere arbejdsuge i forhold til mange andre danskere. JydskeVestkysten har talt med tre faggrupper, der kræver aktion.

Arbejdsliv:

Pædagoger, sygeplejersker og sosu-personale er tre faggrupper, der alle arbejder med sundhed og omsorg. Det, de også har tilfælles, er, at størstedelen af de ansatte er kvinder, der af forskellige årsager ofte finder sig selv i lavtlønnede deltidsstillinger. Det har flere konsekvenser, mener tre fagforeninger, der nu råber op for at forbedre fremtiden for deres medlemmer.

60 procent af alle pædagoger er på deltid, hvor otte ud af ti er kvinder. Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL) peger på, at børnene mister en helt central relation med deres primære pædagog, hvis pædagogen er på deltid.

- Det, der skal være en tryg basis for de små børn, er vi som samfund med til at forhindre, fordi vilkårene for pædagogerne ikke er gode nok, forklarer Jonna Guldmundsen, formand for BUPL Sydjylland.

Ifølge fagforeningen Dansk Sygeplejeråd (DSR) estimeres det, at halvdelen arbejder på deltid i deres fag, hvor omkring 95 procent er kvinder. Fagforeningen er overbevist om, at de mange kvindelige sygeplejersker vælger deltid for at begrænse det slid, de erhverver på arbejdspladsen. Dette kan dog betyde, at lønningsbalancen tipper.

- De fleste private arbejdsgivere vil give noget mere i lønningsposen for at holde på de ansatte - det gør det offentlige ikke for sygeplejersker. Det giver endnu en problematik, da sygeplejersker oftest er kvinder, og derfor bidrager de mange deltidsstillinger til uligheden mellem mænd og kvinders lønninger, mener John Christiansen, formand for DSR Kreds Syddanmark.

Fagforeningen FOA forudsiger, at deltidsstillinger påvirker fremtidens økonomiske udsigter for social- og sundhedspersonalet, som består af 92 procent kvinder, hvor hver femte er på deltid.

- Det er et stort problem - især i forhold til pension. Når de forlader arbejdsmarkedet, har de ikke sparet ligeså mange penge op, som de kunne have gjort med en fuldtidsstilling, fortæller Bent Poulsen, formand for FOA Sønderjylland.

Større stab, højere hyre, og forpligtede fuldtidsstillinger

Konsekvenserne ved deltidsarbejde er mange, og derfor mener fagforeningerne, at der bør gøres mere for de ansatte. BUPL håber, at politikerne holder deres løfte om flere pædagoger.

- Jeg håber, at politikerne tager forslaget om minimumsnormeringer alvorligt, og samtidig skal arbejdsvilkårene forbedres, da det kan give anledning til, at flere pædagoger vil op i tid, fortæller Jonna Gudmundsen, formand for BUPL Sydjylland.

Dansk Sygeplejeråd er enig i, at arbejdsvilkårene skal forbedres, men ønsker samtidig pænere lønninger, før det kan betale sig at være stemplet ind som sygeplejerske i flere timer.

- Det bliver vanskeligere at rekruttere nye sygeplejersker og fastholde dem som allerede er uddannede. Derfor skal sygeplejerskerne have en højere løn og bedre vilkår, så det bliver attraktivt at arbejde på fuldtid, mener John Christiansen, DSR Kreds Syddanmark.

FOA kæmper i øjeblikket for, at sosu-personalet fremover kun ser fuldtidsstillinger, men hvor muligheden for færre timer stadig eksisterer.

- Vi kæmper for en ret til fuldtidsstillinger, og så kan den enkelte selv bestemme, om de ønsker fuldtid eller deltid efter aftale med arbejdsgiveren. Det er en fordel for den ansatte, arbejdsgiveren og i sidste ende den, der har brug for plejen, fortæller Bent Poulsen, formand for FOA Sønderjylland.

Kvinder på deltid kæmper for en arbejdsuge på 37 timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce