Krimiforfatter udgiver artikler fra et langt journalistliv

Gretelise Holm er aktuel med to bøger. Først udkommer en artikelsamling, og så er der snart en ny krimi på vej til læserne. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

Krimiforfatter udgiver artikler fra et langt journalistliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange kender hende som krimiforfatter, men Gretelise Holm er uddannet journalist, og det dokumenterer hun grundigt i sin nye bog, der samler artikler fra et langt liv i faget.

I dag er hun kendt som en af landets bedst sælgende krimiforfattere, men 73-årige Gretelise Holm begyndte karrieren som journalistelev på Kolding Folkeblad i 1963. Og hun begyndte med at smøre rundstykker til kollegerne. Det kan man læse i hendes nye bog "På tryk - gennem et halvt århundrede".

Gretelise Holm er født i Tønder, men hun havde en stor del af sin opvækst i og omkring Kolding, hvilket man kan læse en hel del om i hendes første erindringsbog "Jesus, pengene og livet".

Hendes nye bog, "På tryk", er på cirka 500 sider, og den samler et væld af artikler fra i alt 56 års virke som journalist. To af artiklerne i bogen stammer fra elevårene på Kolding Folkeblad. Gretelise Holm ser sin nye bog som en forlængelse af de to bøger, hun har skrevet med sin erindringer.

- "På tryk" ligger i forlængelse af mine erindringsbøger, som fortæller om mit liv, i den nye bog fortæller jeg om mit arbejde gennem mine artikler. Jeg har aldrig skrevet dagbog, men jeg har nærmest ikke gået to skridt uden at skrive en artikler om det, så jeg har på en måde dokumenteret mit arbejdsliv gennem de artikler, jeg har skrevet.

"På tryk" er netop udkommet og samler udvalgte reportager, kommentarer, essays og noveller fra 1964 og frem. Og til september er bestsellerforfatteren tilmed aktuel med en ny spændingsroman.

Ny krimi på vej

Ud over Kolding Folkeblad har Gretelise Holm arbejdet som journalist på Børsen, Berlingske, Politiken og en række andre trykte medier, og hun har været prorektor og lektor på Journalisthøjskolen i 1980'erne.

I de senere år har hun skrevet adskillige bøger. Hendes eget erindringsværk, der udkom i to bind i 2014, er solgt i næsten 100.000 eksemplarer.

Hun har skrevet ungdomsromaner og krimier, som er udkommet i adskillige lande. Hendes næste spændingsroman, "Dødfunden", udkommer 15. september.

Krimiforfatter udgiver artikler fra et langt journalistliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce