Kræftens Bekæmpelse bakker op om nej til tysk kræftbehandling

Det ville gå ud over kvaliteten på regionens egne kræftafdelinger, hvis det igen blev muligt for sønderjyske patienter at modtage kræftbehandling i Flensborg, mener Kræftens Bekæmpelse. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Kræftens Bekæmpelse bakker op om nej til tysk kræftbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er fornuftigt, at Region Syddanmark har valgt ikke at genetablere samarbejde, der gjorde det muligt for sønderjyder at få strålebehandling i Flensborg, mener Kræftens Bekæmpelse. Også selvom sønderjyske kræftpatienter må køre langt for at få behandling i Vejle.

Kræftbehandling: Det har skabt stor frustration hos en række sønderjyske kræftpatienter, at politikerne i Region Syddanmark har valgt ikke at genindføre muligheden for at modtage strålebehandling i Flensborg. Men hos Kræftens Bekæmpelse har beslutningen ikke skabt dybe panderynker. Tværtimod. Organisationen bakker op om politikernes nej til tysk kræftbehandling, som ellers kunne spare sønderjyske kræftpatienter for en lang køretur til Vejle.

- Det er glædeligt, at man nu har opbygget en kapacitet i Vejle, der gør det muligt at behandle alle kræftpatienter. Og når kapaciteten er der, er det også vigtigt at bruge den, siger Susanne Juul, der er områdechef for Kræftens Bekæmpelse i Region Syddanmark.

Hun erkender, at køreturen til Vejle kan være en stor mundfuld for de sønderjyske patienter, men at en genåbning af mulighed for at få behandling på Franziskus-Hospitalet i Flensborg vil betyde, at kræftbehandlingen i regionen vil blive dårligere.

- Man risikerer, at der ikke vil være nok patienter til regionens egne tilbud. Hvis man spreder patienterne ud på for mange behandlingssteder, vil det gå ud over kvaliteten. Det er vigtigt, at man bruger regionens egne tilbud, så læger, sygeplejersker og radiografer hele tiden er oppe i gear og er i træning, siger Susanne Juul.

Sagen kort
  • I budgetaftalen for 2019 indgår der ikke penge til at genetablere et samarbejde med et hospital i Flensborg, så kræftpatienter i Sønderjylland kunne slippe for at køre til Vejle for at modtage kræftbehandling.
  • Indtil 1. januar 2017 var der en aftale med Franziskus-hospitalet i Flensborg om, at sønderjyske kræftpatienter kunne modtage behandling der.
  • Den aftale var indgået i 1998, men blev droppet ved budgetforliget i 2016. Det skabte dengang en årlig besparelse på 1,1 millioner kroner.

Politisk beslutning

Flere kræftpatienter havde ellers sat næsen op efter, at der igen blev plads til en aftale med sygehuset i Flensborg, som blev sparet væk fra 2017.

Dengang udløste det en årlig besparelse på 1,1 millioner kroner. Flere partier havde inden valget også udtrykt støtte til at genindføre aftalen, og så sent som i maj krævede de konservative, at aftalen skulle genindføres. Men partierne skiftede kurs under forhandlingerne om det budgetforlig for 2019, som blev præsenteret mandag aften, og dermed må sønderjyderne se langt efter muligheden for kræftbehandling i Flensborg. Ifølge flere af partierne skyldes det også frygten for, at det ville gå ud over det faglige niveau på sygehuset i Vejle.

- Det er en politisk beslutning. Men hvis vi ser nøgternt på det, bakker vi op om beslutningen, men anerkender, at det ikke er optimalt at køre langt efter behandling, siger Susanne Juul.

3000 sønderjyske kræftpatienter nåede at få deres strålebehandling i Flensborg, før aftalen blev ophævet fra januar 2017. Aftalen blev indgået i 1998.

Kræftens Bekæmpelse bakker op om nej til tysk kræftbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce