Konkursboet efter Bios: Krav for 370 millioner kroner

RB plus. Arkivfoto: Udbud af ambulancekørsel fungerer ikke. Ambulanceselskabet Bios' konkurs udstiller problemerne med udbud af ambulancekørsel. Vi mangler stadig at finde den endelige løsning, siger sundhedsøkonom. Arkivfoto: 1 september overtager selskabet Bios en stor del af ambulance kørslen i Region Syddanmark.De vandt licitationen over Falck. Før opstarten 1 september har der været en del problemer med ansættelse af nok reddere til at udfører opgaven - og alle venter spændt på om det nye selskab magter opgaven. Her er man ved at gøre klar til start dagen før på den nye Bios station i Esbjerg.. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2016)
Foto: Claus Fisker/Scanpix

Konkursboet efter Bios: Krav for 370 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kravene til konkursboet efter ambulancetjenesten Bios overstiger langt de anslåede aktiver på knap 23 millioner kroner, viser ny redegørelse fra kuratorerne.

Det bliver langt fra muligt at dække alle krav til konkursboet efter Bios.

En ny redegørelse fra konkursboets kuratorer, advokatfirmaerne Bruun & Hjejle samt Andersen Partners, viser, at kravene overstiger de opgjorte aktiver med længder.

Således lyder kravene på sammenlagt 370.689.489 kroner, mens de anslåede aktiver kun løber op i 22.889.388 kroner. Af aktiverne stammer godt 22 millioner kroner alene fra den indbetaling, som Region Syddanmark efter konkursen har betalt ved køb af selskabets inventar, varelager med videre.

Værdien af konkursboet er endda cirka 3,4 millioner kroner mindre end den værdi, som blev bogført med udgangen af december 2015.

Krav mod Falck

Det er Region Syddanmark samt Bios' hollandske moderselskab og dets bank, Rabobank, der er de største kreditorer.

Der er ikke udsigt til, at der kommer mange flere indtægter ind i konkursboets. Reelt er eneste mulighed det krav, som kan rejses mod Falck, hvis konkurrencestyrelsen kommer frem til, at den tidligere syddanske ambulancetjeneste har misbrugt sin dominerende position på markedet til at forhindre Bios i at etablere sig.

Derudover forventes det, at Bios' hollandske moderselskab vil rejse et stort erstatningskrav mod Falck.

Sideløbende forhandler regionen med Rabobank om udbetaling af en bankgaranti på 55 millioner kroner.

Lønkrav

Som situationen er i øjeblikket, hæfter regionen for de tidligere Bios-redderes krav til konkursboet, fordi Lønmodtagerens Garantifond har afvist at dække reddernes tilgodehavender.

Kurator skriver, at der er "modtaget et meget stort antal henvendelser og anmeldelser fra lønmodtagere" om spørgsmål til lønsedler, ferie, vagter med mere".

Af de 370 millioner, der er blevet gjort krav på i boet efter Bios Danmark, stammer omkring 65 millioner fra lønkrav til selskabet, som er optjent før konkursen. Kurator venter i øjeblikket på, at Region Syddanmark tager endelig stilling til Lønmodtagernes Garantifonds udmelding om, at den ikke vil dække reddernes lønkrav.

Bakker op om regionen

Kurator kommer i den nye beskrivelse af konkursboet med samme tolkning som Region Syddanmark lavede kort før konkursbegæringen af ambulanceselskabet i slutningen af juli. Bios havde, som følge af en underskudsgivende drift op til sommeren 2016, opbygget en stor gæld. Dertil kom Region Syddanmarks krav om hurtigt tilbagebetaling af den dobbeltbetaling, der ved en fejl var foretaget et halvt år tidligere.

- Der var derfor betydelige likviditetsmæssige udfordringer, skriver kuratorerne i rapporten.

Da regionen i juli ville modregne dobbeltbetalingen for december med den betaling, som Bios skulle have i slutningen af juli, var der på grund af den økonomiske situation ikke længere penge til at udbetale løn til de ansatte i Bios.

Det førte til, at Region Syddanmark begærede selskabet konkurs.

Konkursboet efter Bios: Krav for 370 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce