Kom du til skade ved julefrokosten? Firmaets forsikring dækker

Hvis du kommer til skade under firmajulefrokosten, kan du været dækket af arbejdsskadeforsikringen. Foto: If Skadeforsikring

Kom du til skade ved julefrokosten? Firmaets forsikring dækker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis du kommer til skade under firmajulefrokosten, kan du været dækket af arbejdsskadeforsikringen. Det gælder også, hvis man har drukket alkohol.

Firmajulefrokost: Nogle gange kommer der måske lidt for meget snaps indenbords, når danskerne holder liv i den årlige tradition om firmajulefrokoster. Det kan medføre, at man udover en gave fra pakkeleg også kan være så uheldig at få en brækket arm eller en knækket tand med sig hjem fra julefrokosten. Men hvis ulykken sker under firmaets officielle julefrokost, så kan den være omfattet af arbejdsskadeforsikringen - også selvom du har været påvirket af alkohol. Det skriver If Skadeforsikring i en pressemeddelelse.

- Graden af beruselse spiller ikke ind, når der tages stilling til, om skaden er en arbejdsskade eller ej. Den kan dog spille ind, når der skal udmåles erstatning, siger Helle Marianne Olesen, der er leder af Personskade Erhverv hos If Skadeforsikring, i pressemeddelelsen.

Hvis ulykken dækkes af arbejdsskadeforsikringen, kan der blandt andet være hjælp at hente til genoptræning. Kommer man så slemt til skade, at ens arbejdsevne bliver påvirket, har man mulighed for erstatning

Julefrokost og ulykker
  • Skader der sker under firmajulefrokosten skal anmeldes til firmaets arbejdsskadeforsikring.
  • Der skal være tale om en officiel julefrokost, som firmaet har inviteret de ansatte til.
  • Det har ingen betydning om julefrokosten afholdes i eller uden for arbejdstiden.
  • Det er uden betydning om arbejdsgiveren selv er til stede ved festen.
  • Det har ingen betydning om julefrokosten holdes på arbejdspladsen eller ude i byen.
  • Spirituspåvirkning har ikke betydning for anerkendelse af skade. Det kan dog have indflydelse på erstatningens størrelse.

Slagsmål tæller ikke

For at være dækket af arbejdsskadeforsikringen skal årsagen til skaden desuden være en naturlig del af firmajulefrokosten. Derfor vil et slagsmål mellem to kollegaer, der ender i skader, ikke tælle med, da det er private anliggende.

- De ansatte er omfattet fra julefrokosten starter frem til den officielle afslutning. Går man videre i byen efter julefesten, så er det ikke længere arbejdsgiverens ansvar. Her er det den enkeltes private ulykkesforsikring, der eventuelt kan dække en skade, siger Helle Marianne Olesen i pressemeddelelsen.

Derfor vil skader, man for eksempel har påtaget sig på cykelturen hjem heller ikke være omfattet.

Kom du til skade ved julefrokosten? Firmaets forsikring dækker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce