Kølig afvisning fra minister i sag om faldefærdige huse: Jeg vil ikke kommentere konkrete forslag

Finansminister Nicolai Wammen (S) nægter at kommentere på konkrete forslag til prioriteringer, inden regeringen er kommet med sit forslag til en ny finanslov. Arkivfoto: Axel Schütt

Kølig afvisning fra minister i sag om faldefærdige huse: Jeg vil ikke kommentere konkrete forslag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finansminister Nicolai Wammen (S) afviser at kommentere på størrelsen af nedrivningspuljen, som hans partifælle Magnus Heunicke ellers kritiserede i foråret. Dermed er han nu den anden minister i rækken til at undgå at besvare spørgsmålet.

Nedrivning: Først undlod boligminister Kaare Dybvad (S) at svare på, hvorvidt der skal afsættes flere penge til den såkaldte nedrivningspulje. Nu har også landets finansminister Nicolai Wammen (S) svaret folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V) på sit spørgsmål - men uden helt at svare. Han skriver, at han på nuværende tidspunkt ikke vil kommentere konkrete forslag til prioriteringer. Om der skal bruges flere statslige kroner på nedrivning af faldefærdige huse bliver nemlig en prioriteringssag, når en ny finanslov skal udarbejdes i løbet af efteråret.

Ministerens svar er dog ikke tilfredsstillende, mener Eva Kjer Hansen.

- Finansministeren forholder sig jo slet ikke til spørgsmålet, men henviser bare til forslaget, der skal komme senere. Jeg synes, det er kedeligt, at han bare giver sådan en teknisk kommentar på noget, som betyder rigtig meget i mange landdistrikter - noget, som kan skabe et attraktivt miljø ved at fjerne noget, der skæmmer indtrykket af et område, siger hun.

Ifølge Eva Kjer Hansen er det ærgerligt, at ministeren end ikke vil forholde sig til puljen overhovedet - særligt når partiet selv kritiserede størrelsen af puljen forud for folketingsvalget.

Paragraf 20-spørgsmålet og ministerens svar
Den 14. august stillede folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V) følgende spørgsmål til finansministeren:"Er ministeren enig med sin partifælle sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i, at nedrivningspuljen skal fordobles, som denne udtalte i april i år, jf. artiklen "Minister beskyldes for at sminke beløb til nedrivning af øjebæer" i JyskeVestkysten den 16. april 2019?"

Finansminister Nicolai Wammens (S) svar på spørgsmålet lyder nu:

"Det følger af grundloven, at der skal fremsættes et finanslovsforslag inden udgangen af august. Regeringen vil på den baggrund fremsætte et teknisk lovforslag for 2020, som indeholder ændringer af aktivitetsbestemt og teknisk karakter, men hvor de bevillingsmæssige konsekvenser af regeringsprioriteter ikke er indarbejdet.

Regeringen vil ultimo september fremsætte et fuldt finanslovsforslag, som vil afspejle regeringens politiske prioriteringer. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt kommentere konkrete forslag til prioriteringer."

Problemet er størst i Tønder

Tilbage i april måned var de to socialdemokratiske ministres partifælle Magnus Heunicke (S) nemlig ikke tøvende i sin udmelding om, at Socialdemokratiet ville foreslå en fordobling af det beløb, som den daværende VLAK-regering afsatte til formålet. Det beløb lød på samlet 449 millioner kroner til hele landsbypuljen over fire år fra 2019-22.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at finansministeren ikke vil tilkendegive, om han synes, det er vigtigt eller ej. Før valget slog Socialdemokratiet ud med armene og gjorde indtryk af, at man ville gøre en masse på området. Men det er helt uvist for nuværende, om de stadig mener det samme, når finansministeren svarer, som han gør, siger Eva Kjer Hansen.

I alt har 56 af landets 98 kommuner adgang til puljen, heraf samtlige kommuner i JydskeVestkystens område med undtagelse af Fanø og Billund kommuner. Af dem har Tønder Kommune ret til den største del af puljen, nemlig hele 3,3 procent, da det er her, problemet med nedrivningsparate huse er størst. Næste år kan op mod hvert 20. hus vurderes som nedrivningsparat i Tønder Kommune.

Kølig afvisning fra minister i sag om faldefærdige huse: Jeg vil ikke kommentere konkrete forslag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce