Køb en kylling i Vejen og klap en ko i Tinglev: Øko-landmænd i hele Syddanmark åbner stalddørene

- Weekenden er en oplagt mulighed for at komme helt tæt på økologien, der hvor den skabes, nemlig ude på landbrugene. Sæt navn på din mad og få en førstehåndsfortælling om, hvordan der trylles med jorden og tænkes i en bæredygtig fremtid, siger formand Per Kølster fra Økologisk Landsforening. Foto: PR-foto

Køb en kylling i Vejen og klap en ko i Tinglev: Øko-landmænd i hele Syddanmark åbner stalddørene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag 31. august og søndag 1. september er der "Økologisk Høstmarked" i hele landet. Her kan offentligheden komme helt tæt på de økologiske landbrug - også i Syddanmark.

Tinglev/Vejen: Økologi kan være mange ting. Det er "Økologisk Høstmarked", der løber af stablen i hele landet næste weekend, et tydeligt bevis på. Her kan syddanskerne nemlig både købe en økologisk kylling i Vejen, klappe en økologisk ko i Tinglev og blive klogere på økologi generelt, når de lokale landmænd åbner deres gårde for offentligheden.

Økologisk Landsforening, der arrangerer weekenden, opfordrer så mange som muligt til at besøge gårdene.

- Du kan opleve, hvordan det er muligt at dyrke jorden og holde dyr uden brug af sprøjtegift, og hvad landmanden ellers gør for at passe på naturen, klimaet, grundvandet, dyrene, familien og dig som samfundsborger og forbruger, siger Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening, i en pressemeddelelse.

Et kig ind i produktionsrummet

Interesserede borgere kan 1. september få et indblik i, hvordan en kyllings øko-liv ser ud. Det sker på Kongeå Kylling i Vejen, hvor der både vil være rundvisning, fortælling og frokost, som Preben Madsen fra Herregårdskælderen på herregården Sønderskov ved Brørup står for. Hovedingrediensen er selvfølgelig kylling, og bagefter kan man købe honning, pølser og grøntsager af lokale producenter. For de mindste er der arrangeret snobrød og kornmarks-dykning efter gemte skatte.

I Tinglev er det et noget større dyr uden fjer, der er i centrum - nemlig koen. Øko-mejeriet Naturmælk slår dørene op til "Økologisk Høstmarked" for tiende gang, og her vil producenterne fortælle om fremstillingen af mælkeprodukterne, mens der også vil være tid til at klappe køerne og besøge et landmandstelt.

75.000 tog turen

Sidste år besøgte 75.000 danskere en gård til "Økologisk Høstmarked", som er den økologiske branches fælles landsdækkende forbrugerarrangement.

På arrangementets hjemmeside kan man finde den nærmeste gård, der er omfattet af begivenheden. Mange kombinerer besøgene med en tur i gårdbutikkerne, hvor man kan klare nogle af ugens indkøb.

Flere end 80 gårde deltager på landsplan i "Økologisk Høstmarked".

Køb en kylling i Vejen og klap en ko i Tinglev: Øko-landmænd i hele Syddanmark åbner stalddørene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce