Kendt journalist inviterer nye folketingsmedlemmer på træningslejr i Rødding

Tidligere DR-chef Ulrik Haagerup er kendt for at slå på tromme for konstruktive nyheder med mindre fokus på konflikt. Nu forsøger han at overføre den konstruktive tankegang til politik ved at invitere alle folketingsdebutanter på kursus på Rødding Højskole. Foto: Lars Helsinghof Bæk/Ritzau Scanpix

Kendt journalist inviterer nye folketingsmedlemmer på træningslejr i Rødding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I bedste X-factor-stil er de nyvalgte folketingsmedlemmer, der aldrig har siddet i Folketinget før, blevet inviteret på bootcamp på Rødding Højskole. Her skal de rustes til den hverdag, der venter dem.

Bootcamp: Folketingsvalget er netop overstået, og for 41 af de valgte medlemmer er Folketinget og Christiansborg helt nyt terrræn.

For at forberede de spritnye folketingsmedlemmer til den landspolitiske kultur - og ikke mindst for at udfordre den - har det journalistiske institut Constructive Institute i samarbejde med Rødding Højskole og Trygfonden inviteret de 41 debutanter på træningslejr den sidste weekend i september. I spidsen for Constructive Institue står tidligere chef for DR Nyheder Ulrik Haagerup, der har markeret sig som fortaler for konstruktiv journalistik med mindre fokus på konflikt.

- De nyvalgte folketingsmedlemmer bliver hurtigt en del af den kultur, som der er i forvejen, og som skaber frustration hos de gamle, siger Haagerup.

Hård kultur

I løbet af 24 timer på Rødding Højskole vil de forhenværende medlemmer af Folketinget Mette Bock (LA) og René Gade (ALT) fortælle om deres oplevelse af den politiske kultur, og om hvad de ville ønske, de havde vidst, da de selv blev valgt ind første gang. Danmarks Statistik vil fortælle om den befolkning, de nyvalgte folketingsmedlemmer nu skal være med til at lede, og Ulrik Haagerup samt øvrige journalister vil gøre debutanterne klogere på, hvordan pressen og offentligheden fungerer.

- Når døren er lukket, fortæller mange folketingsmedlemmer om voldsom frustration over, hvordan politik fungerer. Det bygger ofte på, at man skal kritisere andre for at nå ud til vælgerne gennem medierne, siger Ulrik Haagerup, der ønsker at hjælpe de nyvalgte på tværs af partifarve til at blive bedre rollemodeller og ledere for samfundet.

- Det handler om at skabe netværk og et bedre fundament at starte på, når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober. Kurset skal opmuntre og inspirere til at at ændre kulturen, siger han.

Kendt journalist inviterer nye folketingsmedlemmer på træningslejr i Rødding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce