Henrik Dams store tragedie: Mine to døtre døde

Foto: Chresten Bergh

Henrik Dams store tragedie: Mine to døtre døde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere socialdemokratiske minister og nuværende folketingsmedlem, Henrik Dam Kristensen fra Vorbasse, fortæller i ny bog, at han sammen med sin kone for 40 år siden med to års mellemrum mistede to spædbørn på syv uger og tre måneder.

40 år senere fortæller den tidligere socialdemokratiske minister og nuværende folketingsmedlem, Henrik Dam Kristensen fra Vorbasse, i en ny bog, at han sammen med sin kone i 1970'erne oplevede sit livs store tragedie.

Med to års mellemrum oplevede Henrik Dam Kristensen sammen med sin kone Bente at miste sine to døtre, Henriette og Sabrina.

De to spædbørn på henholdsvis syv uger og tre måneder blev født med en arvelig sygdom. Henriette blev født i august 1976 og døde, da hun var syv uger gammel.

- Hun blev indlagt på Aarhus Kommunehospital, men lægerne kunne ikke give os nogen forklaring. De anede ikke, hvad hun fejlede. Vi var så unge og forstod ingenting. Hun døde, da hun var syv uger gammel, og den eneste diagnose, hun ikke fik, var nok, at hun var død af alderdom, siger Henrik Dam Kristensen med et glimt i øjet til BT.

To år senere i 1978 gentog tragedien sig.

Bente og Henrik Dam Kristensen fik datteren Sabrina, hvor lægerne på sygehuset i Kolding fandt ud af, at hun led af stofskiftesygdommen tyrosinæmi, som hun døde af - blot tre måneder gammel.

- Vi håbede det bedste, men var forberedte på, at Sabrina også ville dø fra os. Det blev en meget turbulent periode, og Sabrina døde, da hun var tre måneder gammel, fortæller Henrik Dam Kristensen, der i dag sidder i Folketingets Præsidium som 1. næstformand.

Fortæller hemmeligheden i ny samtalebog

Det er i forbindelse med en ny samtalebog skrevet af journalisten og forfatteren Bo Østlund, at Henrik Dam Kristensen har valgt at fortælle om den 40 år gamle tragedie, der ramte ægteparret. Senere har parret fået børnene Jannick og Christina, der lever i bedste velgående og er henholdsvis 27 og 34 år.

Henrik Dam Kristensen fortæller, at han sammen med sin kone efterfølgende er blevet oplyst om, at de er bærere af den arvelige sygdom tyrosinæmi, hvor der er 25 procents risiko for, at børnene arver sygdommen.

- Vi var ekstremt uheldige. Men efter nogle år udviklede man muligheden for at tage moderkageprøver og teste for sygdommen. Det var det, der gjorde, at vi i 1982 endelig fik først Christina, som i dag er 34 år, og i 1989 fik vi så vores søn Jannick. Vi var enormt bekymrede hver gang. Hold da kæft, fortæller Henrik Dam Kristensen bramfrit i interviewet med BT.

Helt bevidst har den snart 60-årige politiker valgt først nu at gå i offentligheden med sin historie:

- Som politiker skal man være opmærksom på, at alt, hvad man deler om sit privatliv, vil blive analyseret og tolket ind i ens gerninger som politiker. Sådan er Christiansborg. Jeg havde ikke lyst til, at mine døtre skulle køres gennem den mølle. Og som politiker ville jeg ikke risikere at blive beskyldt for at få medlidenhedspoint på grund af en personlig sorg, fortæller Henrik Dam Kristensen til BT om baggrunden for først nu at fortælle om sine to døtres død.

Fakta
Blå bog

Henrik Dam Kristensen, 59 år, født i Vorbasse og gift med Bente Dam Kristensen. Sammen har parret børnene Jannick og Christian på henholdsvis 27 og 34 år.

  • Arbejdede som landpostbud i Vorbasse fra 1978 til 1986. Hos Dansk Flygtningehjælp i Grindsted fra 1986 til 1988 og som skoleleder hos AOF i Grindsted fra 1988 til 1990.


  • Valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i 1990.


  • Landbrugs- og fiskeriminister fra 1994 til 1996 og fødevareminister fra 1996 til 2000 og socialminister fra 2000 til 2001 i Poul Nyrup Rasmussens regeringer.


  • Transportminister fra 2011 til 2013 og beskæftigelsesminister fra 2014 til 2015 i Helle Thorning Schmidts regering.


  • 1. næstformand i Folketingets Præsidium fra 3. februar 2016 samt præsident for Nordisk Råd i 2016.


Henrik Dams store tragedie: Mine to døtre døde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce