Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Grev Ingolf: Prins Henrik var et dejligt menneske

Grev Ingolf og grevinde Sussie var gæster, da prins Henrik åbnede udstillingen af sin store jadekunst på Koldinghus den 21. januar 2017. Som nr. to fra venstre ses bestyrelsesformanden for Koldinghus Jørgen Houmann. Arkivfoto: Chresten Bergh

Grev Ingolf: Prins Henrik var et dejligt menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding/Vejle: Grev Ingolf, godset Egeland, blev tidligt onsdag morgen ringet op af Hofmarskallatet, der på vegne af dronning Margrethe skulle overbringe det triste budskab om, at prins Henrik var død.

Grev Ingolf er fætter til dronningen og har kendt prins Henrik i over 50 år. Han var med til regentparrets bryllup i Holmens Kirke og den efterfølgende bryllupsfest på Fredensborg Slot. Han har gennem årene været til et utal af jagter og fester sammen med prinsen.

- Han var et dejligt menneske. Vi hyggede os altid i hinandens selskab. Han var en, man talte godt med, siger en berørt grev Ingolf, selvom det triste budskab ikke kommer bag på ham efter den seneste tids bulletiner fra kongehuset om prins Henriks forværrede sygdomsforløb.

- Jeg har ikke selv talt med dronningen endnu, men grevinde Sussie og jeg skal nu omgående have sendt en kondolencebuket til min kusine, lyder det fra greven.

Vi hyggede os altid i hinandens selskab. Han var en, man talte godt med.
Grev Ingolf om prins Henrik

Gæster på godset

Han oplyser, at han cirka fire-fem gange om året var sammen med dronningen og prinsen i forskellige anliggender inden for kongehuset.

Regentparret har også flere gange været gæster på godset Egeland i Øster Starup mellem Vejle og Kolding.

Da grev Ingolf mistede sin første hustru, grevinde Inge, deltog såvel dronningen som prins Henrik i grevindens begravelse fra Øster Starup Kirke. Og da greveparret havde sølvbryllup, som blev festligholdt på Koldinghus, deltog også dronningen. Dog uden prinsen.

- Jeg kendte således prins Henrik udmærket og er ked af at høre om hans død, lyder der fra grev Ingolf.