Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Grænsekontrollen splitter stadig: Få nu styr på EU's ydre grænser

En tilhænger og modstander i duel. Fra venstre mod højre er det tilhængeren af den nuværende og mere permanent grænsekontrol, byrådsmedlem Kaare Solhøj Dahle fra Aabenraa, modstander af kontrollen og formand for det tyske mindretal i Danmark, Hinrich Jürgensen - samt i baggrunden den ene af JydskeVestkystens chefredaktører, Mads Sandemann. Foto: Søren Gylling

Grænsekontrollen splitter stadig: Få nu styr på EU's ydre grænser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kontrollen ved den dansk-tyske grænse splitter stadig både befolkningen og politikerne, men opfordringen fra Tingstedet lød enstemmigt, at folketingspolitikerne bør arbejde for, at et samlet Europa får styr på EU's ydre grænser.

Grænsekontrol: Få nu styr på EU's ydre grænser.

Sådan lød det næsten enstemmigt til de lokale folketingsmedlemmer fra deltagerne på Rødding Højskole, der onsdag deltog i JydskeVestkystens Tingstedet.

En tilhænger af grænsekontrollen, løsgænger og tidligere medlem af Dansk Folkeparti fra byrådet i Aabenraa Kaare Solhøj Dahle, og en modstander, formanden for det tyske mindretal i Danmark Hinrich Jürgensen, duellerede på ord og argumenter:

- Grænsekontrollen kommer ikke væk igen. Det er jeg sikker på. Danskerne vil gerne havde den. Det burde være nok, sagde Kaare Solhøj Dahle, der gerne vil have en strammere og mere permanent kontrol ved grænsen, hvilket mødte modstand hos Hinrich Jürgensen:

- Jeg er ikke direkte imod en grænsekontrol, men det skal være en intelligent kontrol med videoovervågning og nummerplade-skanning. Jeg er imod det store ressourcespild hos politiet, der betyder, at betjentene ved grænsen får seneskedehindebetændelse af at vinke folk igennem grænsen, fastslog han og tilføjede:

- Politiet har brugt 775.000 timer på et kæmpe ressourcespild. Det er populisme, og vi bilder folk ind, at det skaffer sikkerhed i Danmark. Men dem, der gerne vil ind over grænsen, de kommer over, tordnede han.

Folketingsmedlemmer vil flytte uddannelser til provinsen
Lad os stoppe grænsekontrollen nu og bruge pengene fornuftigt i stedet for.
Hinrich Jürgensen, formanden for det tyske mindretal i Danmark.
Den danske grænsekontrol
4. januar 2016 indførte regeringen midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.Kontrollen blev indført for at dæmme op over for den massive flygtninge-strøm.

Ind til sommeren 2016 var det alene politiet, der udførte grænsekontrollen.

Fra sommeren 2016 har Hjemmeværnet hjulpet politiet, og nu er også forsvaret og de nyuddannede politikadetter på vej til grænsen.

Den nuværende danske grænsekontrol er forlænget frem til den 12. november, hvor den ifølge Schengen-reglerne bør stoppe.

Et politisk flertal i Folketinget har allerede besluttet at forlænge kontrollen på trods af EU-bestemmelserne.

Onsdag lod EU-Kommissionen forstå, at der skal være muligt at etablere grænsekontrol i en periode på op til tre år i ekstraordinære tilfælde.

Dårligt politisk håndværk

Fra flere sider i salen blev de danske og europæiske politikeres indsats stemplet som dårligt politisk håndværk, fordi det igennem flere år ikke er lykkedes at blive enige om en indsats, der får lukket af for flygtningestrømmen ved EU´s ydre grænser, så de indre grænsekontroller som i Danmark blev overflødige.

Specialarbejder og tidligere socialdemokratisk medlem af byrådet i Kolding, hollænderen Gerrit Toet, forsøgte at sætte fut i debatten med en måske sand historie - eller forsøg på en fake news:

- Jeg kørte til Holland og købte en sjov pille, og jeg blev bare vinket ind over grænsen. Grænsekontrollen er en farce, fastslog han.

Derimod advarede politiassistent og byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Aabenraa ved det kommende kommunalvalg, Arne Petersen, flere gange at advare mod en ophævelse af grænsekontrollen:

- Der er vel omkring 200.000 illegale i Tyskland. Hvor vil de søge hen, hvis vi åbner grænsen, spurgte han retorisk og lod svaret hænge i luften. 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark