!DOCTYPE html> Glæd dig: I fremtiden kan du handle døgnet rundt | Regionalt | jv.dk

Glæd dig: I fremtiden kan du handle døgnet rundt

Blomsterhandel Fleurie har via moderne teknologi udviklet et system, som gør det muligt at holde døgnåbent. Foto: Søren Gylling

Glæd dig: I fremtiden kan du handle døgnet rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blomsterbutikken Fleurie i Kolding har med ny teknologi skabt en fysisk butik, der har åbent alle døgnets 24 timer. Det kommer vi til at se mere af i fremtiden, lyder det fra Dansk Erhverv.

Døgnåbent: Hvis du skulle få lyst til at købe en blomst klokken tre om natten, så er det ikke noget problem, hvis du bor i Kolding. Blomsterbutikken Fleurie har via moderne teknologier som SMS og Mobilepay gjort det muligt at handle blomster døgnet rundt.

Det forgår på den måde, at man sender en sms med teksten blomst til 1272, efter tre sekunder, får man en kode til døren, som efterfølgende går op. Ideen opstod på et personalemøde, fortæller Marie Garbenfeldt, der ejer forretningen.

- Vores erhvervskunder handler typisk om morgenen, mens vores privatkunder typisk handler om aftenen. Det synes vi var en udfordring med vores faste mødetider i butikken. Derfor måtte vi tænke utraditionelt, siger hun.

Vores erhvervskunder handler typisk om morgenen, mens vores privatkunder typisk handler om aftenen. Det synes vi var en udfordring med vores faste mødetider i butikken. Derfor måtte vi tænke utraditionelt.
Marie Grabenfelt, ejer af blomsterbutikken Fleurie.
Det at man altid kan købe en blomst, har fået kundernes forbrugsmønstre til at ændre sig. Nu køber de ofte om aftenen, når de er på vej til arrangementer. Foto: Søren Gylling
Det at man altid kan købe en blomst, har fået kundernes forbrugsmønstre til at ændre sig. Nu køber de ofte om aftenen, når de er på vej til arrangementer. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling

Selvbetjening giver bedre oplevelser

Hos detailkoncernen Salling Group har man også gjort brug af ny teknologi i sine varehuse. Særligt i Føtex har selvbetjeningskasser vundet indpas de senere år. Det er noget, som både kunder og Føtex har fået noget godt ud af.

- Et traditionelt kassebånd optager flere kvadratmeter end selvbetjeningskasserne. Dermed kan kunder med småindkøb komme hurtigere igennem køen, som ikke er det fedeste, når man er ude og handle, siger Kasper Reggelsen, der er kommunikationschef for Salling Group.

Ud over at selvbetjeningskasserne minimerer tiden i køen, så har det også flyttet det personale, som tidligere stod bag de traditionelle kassebånd ud i butikken.

- Selvbetjeningskasserne har betydet, at vi har fået personale ud, så vi eksempelvis er synlige i vinafdelingen og i frugt og grønt på nogle skæve tidspunkter, som ellers ikke havde været muligt. Det har vi fået positiv respons på fra kunderne, siger han.

Mere teknologi i fremtiden

Hos Dansk Erhverv spår man, at teknologien er kommet for at blive, og at man i fremtiden vil se meget mere af den slags, når man tager en tur ud for at handle i en fysisk butik.

- Der har i mange år været teknologi inden for detailhandel. Eksempelvis var det jo også nogle innovative folk inden for detailhandel, som i sin tid skabte e-handel. De kunne dengang se, at teknologien gjorde nogle ting mulige. Det samme ser vi hos den døgnåbne blomsterhandel. De firmaer, der finder og kan bruge nye teknologier til at møde kundernes behov, har større mulighed for at klare sig godt i fremtiden, siger Lone Rasmussen, der er markedschef hos Dansk Erhverv.

Glæd dig: I fremtiden kan du handle døgnet rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce