!DOCTYPE html> Generation Z kommer på boligmarkedet | Regionalt | jv.dk

Generation Z kommer på boligmarkedet

Lene Holst, Frøs Sparekasse

Generation Z kommer på boligmarkedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge på vej ud på boligmarkedet har høje krav til deres bolig. Det kan betyde, at du som sælger måske skal justere tilgangen til salg og kommunikation overfor de nye boligkøbere.

Unge fra generation Z er født i 90'erne, er ikke bange for udfordringer, søger rådgivning hos forældre og vægter tillid højt. Og så er de kendt som "curlingbørn".

Generationen er lige nu ved at komme på boligmarkedet for at købe deres første bolig. De unge fra generation Z har nogle helt særlige egenskaber, som gør dem til interessante boligkøbere. De kan nemlig påvirke hele markedet med deres måde at søge information, vilje til at gå efter deres drømme - og evne til at stille spørgsmålet "hvorfor?"

Hvem er generation Z?

Generationen betegnes som værende digitalt indfødte, da de er vokset op med internettet - og ikke kan huske tiden før det kom. Teknologien forældes hurtigt og afløses af nyt, og de tilegner sig derfor lynhurtigt alt nyt. De unge er ikke bange for nye udfordringer og ser muligheder - ikke begrænsninger - når de køber bolig. Det er en selvfølge at søge information og blive inspireret på nettet, især på sociale medier. Samtidig søger de også råd hos deres forældre, som hellere end gerne bakker op.

Generation Z er vokset op under finanskrisen, og mange er derved blevet bevidste om, hvad uansvarlig økonomisk adfærd kan føre til - og er ekstra forsigtige, før de træffer økonomiske beslutninger. De rådfører sig ofte med mennesker, de har tiltro til, og tillid er et nøgleord for dem.

Hvad kigger de efter i deres boligkøb?

Når generationen skal ud og købe bolig, skal den helst have god beliggenhed og være moderniseret. Såfremt boligen ikke lever op til kravene, bygges huset om med det samme, så den tilpasses den enkeltes behov og ønsker. De unge arbejder målrettet for at nå deres drømme - og det gælder også ved valget af deres første bolig.

Generationen stiller ofte spørgsmålet "hvorfor?", idet de ikke er autoritetstro på samme måde som ældre generationer. Møder de for eksempel sætningen "det kan ikke lade sig gøre" ved en ønsket ændring i huset, tager de det ikke bare for gode varer. De stiller høje krav til dem selv - og deres omgivelser. De venter hellere på den rigtige bolig fremfor at købe noget, der ikke er det rigtige for dem.

Mange af de unge vælger selv at bygge deres hus i stedet for at købe et eksisterende. De får dermed en energi-optimeret bolig med netop den beliggenhed og den indretning, som de ønsker. De har også mulighed for at sætte deres eget præg på boligen med et materialevalg, der er tilpasset dem. Nogle har endda allerede en tegning af huset klar i råskitse, inden de kontakter et byggefirma.

Hvordan skal du så forstå og kommunikere med dem?

Det store generationsskifte betyder også, at du måske skal justere tilgangen til salg og kommunikation overfor de nye boligkøbere.

Generationen har brug for at mærke, at vi er kompetente nok til at hjælpe dem og til at opfylde deres krav til boligen. De har brug for at mærke, at du interesserer dig for dem, og at du ærligt ønsker at hjælpe dem. Ved at lytte, forstå, støtte og vejlede de unge bedst muligt, vil de unge føle sig trygge og godt tilpas i dine hænder.

God fornøjelse - både til boligkøbere og -sælgere.

Generation Z kommer på boligmarkedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce