Frygt for Kattegatbro: Trekant-borgmestre sender brev til ministeren

Motorvejsnettet omkring Kolding er et af de områder, som de syv trekant-borgmestre peger på i det fælles brev, de har sendt til transportministeren. Arkivfoto: Søren Gylling

Frygt for Kattegatbro: Trekant-borgmestre sender brev til ministeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I et fælles brev til transportminister Ole Birk Olesen (LA) giver de syv borgmestre i Trekantområdet udtryk for deres bekymring over en mulig Kattegatforbindelse. Borgmestrene frygter, at det vil få konsekvenser for projekter i Trekantområdet.

Trekantområdet: De syv borgmestre i Trekantområdet er bekymrede over en mulig Kattegatforbindelse. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) meldte i august ud, at regeringen ønsker at afsætte 60 millioner kroner på finansloven til en forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat.

De syv borgmestre har sendt et fælles brev til transportministeren, hvor de udtrykker deres bekymring for, at ministerens fokus på en Kattegatforbindelse vil betyde udskydelser af ''akutte'' infrastruktur- og trængselsprojekter i Trekantområdet. Det skriver Trekantområdet i en pressemeddelelse. Det sker få uger efter at samtlige 22 borgmestre i Region Syddanmark udtrykte en lignende bekymring.

- Trekantområdet er et af landets mest centrale trafikknudepunkter. De seneste år har den stigende trafik medført betydelige infrastruktur- og trængselsproblemer - særligt E20/E45 rundt om Kolding, E45 over Vejle Fjord og E20 over Lillebælt, og der er lavet flere undersøgelser og planer for løsninger af de trafikale problemer, står der i pressemeddelelsen.

Ifølge pressemeddelelsen viser flere analyser, at en Kattegatforbindelse ikke vil løse disse problemer.

Tre projekter

- Vores bekymring er for det første, at fokus vil blive fjernet fra de nødvendige infrastrukturtiltag, der under alle omstændigheder skal gennemføres, står der blandt andet skrevet i brevet.

Blandt de akutte tiltag peger de syv borgmestre især på tre konkrete projekter i både Jylland og på Fyn.

Omkring Kolding mener borgmestrene, at det er nødvendigt at udbygge de to motorvejsforbindelser E20 og E45 på grund af tæt trafik. Derudover håber de på en hurtig igangsætning af en ny motorvej fra Haderslev til Hobro for at aflaste trafikken på Vejlefjordbroen og samtidig gøre de trafikale muligheder ved Billund Lufthavn bedre.

Det sidste projekt, som de syv trekant-borgmestre peger på, er en parallelforbindelse over Lillebælt.

- En Kattegatforbindelse med åbning i 2035, og det begrænsede aflastningspotentiale den har, kan vi ikke vente på, står der til sidst i pressemeddelelsen.

Frygt for Kattegatbro: Trekant-borgmestre sender brev til ministeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce