Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Frivillig jubler: Sparer tusinder af kroner på akuthjælp

Tina Kjær (th.), der er nødbehandler i Sommersted, glæder sig over, at regionen lægger op til at støtte hende og hendes frivillige akuthjælpvenner med udstyr og uddannelse. Arkivfoto: Jacob Schultz

Frivillig jubler: Sparer tusinder af kroner på akuthjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I nogle af regionens frivillige akuthjælperordninger har man ikke tidligere kunnet modtage hjælp til udgifterne forbundet med redningsarbejdet. Men det kan de måske fremover, og det vækker glæde.

Hjælp: Udgiften til udstyr har længe været et ømt punkt for akuthjælperne i Sommersted. Derfor vækker det glæder hos den frivillige nødbehandler Tina Kjær, at Region Syddanmark nu vil støtte foreningen.

På dagsordenen på det næste møde i regionens præhospitaludvalg fremgår det, at regionen ønsker at yde økonomisk støtte til køb af udstyr og uddannelse af frivillige i de akuthjælperordninger, som ikke tidligere har kunnet få støtte.

Akuthjælperordningen i Sommersted, nord for Vojens, er netop en af de ordninger, som regionen hidtil ikke har villet støtte økonomisk, da responstiderne for området ikke er lave nok. Derfor har den frivillige indsats hidtil været afhængig af støtte fra lokalområdet til foreningens udgifter såsom udrykningskøretøj, redningsudstyr og uddannelse af de frivillige.

- Vi har heldigvis foreningen Akutbilens Venner, der består af folk uden for foreningen, som godt kan se, at vi ikke både kan være på 24/7 og samtidig finde midler, siger Tina Kjær.

Hun kan generelt mærke, at det økonomisk er blevet lettere at være frivillig, siden Region Syddanmark har taget de præhospitale opgaver hjem.

- Det går i den rigtige retning. Allerede nu er det adskillige tusinde kroner, vi ikke skal ud at finde, siger Tina Kjær.

Skiftet mening

Formand for Region Syddanmarks præhospitaludvalg, Thyge Nielsen (V), har tidligere afvist at støtte de frivillige ordninger, der ikke ligger i områder med langt til ambulancehjælp, men penge til udstyr.

- Det giver et godt rygstød til meget af det arbejde, der bliver lavet, at det er noget, som folk er engageret i af egen vilje, sagde formanden for et år siden.

Men nu har Thyge Nielsen skiftet mening.

- Jeg kan også godt blive klogere. Der er nogle af vores frivillige, som bruger lidt for meget energi på at skaffe finansiering til den daglige drift. Det er der, vi vil hjælpe en lille smule, men ikke til det hele, siger Thyge Nielsen, der stadig vil have ordningen til at være baseret på frivillighed.

Frivillig jubler: Sparer tusinder af kroner på akuthjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.