Franarrede punge på tværs af landet: Nu skal tricktyve-bande for retten

Tre tricktyve skal onsdag for Retten i Esbjerg tiltalt for adskillige tricktyverier. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Franarrede punge på tværs af landet: Nu skal tricktyve-bande for retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retssagen mod tre tricktyve begynder onsdag ved Retten i Esbjerg. Her står de blandt andet tiltalt for groft tyveri.

Esbjerg: Onsdag skal to udenlandske mænd og en udenlandsk kvinde på henholdsvis 28 år, 24 år og 19 år stå skoleret i Retten i Esbjerg, hvor de står tiltalt for stribevis af tilfælde af groft tyveri og groft databedrageri på tværs af det meste af Danmark i løbet af 2017.

Anklageskriftet med tiltalerne mod alle tre rummer 96 forhold, fylder samlet 37 A4-sider og omhandler hændelser fra Esbjerg, Vejen og Kolding i syd til Aalborg og Nørresundby i nord og Birkerød i øst.

I størstedelen af tiltalerne drejer det sig om, at de tre tiltalte har afluret pinkoder hos kunder i forskellige dagligvarebutikker.

Det er eksempelvis sket i Rema1000 på Gefionvej i Kolding, hvor de tre mænd først har afluret koden og siden fulgte efter kvinden hjem. Her afledte de hendes opmærksomhed ved at spørge efter en bold i hendes have. De stjal hendes pung, og dankortet blev senere brugt til en kontanthævning på 15.000 kroner og køb af en iPhone 8 til en værdi af omkring 6100 kroner.

I andre tilfælde har tyvene sprøjtet ketchup på tøjet hos ofrene for at forsøge at aflede deres opmærksomhed. Herefter stjal tyvene pungene med dankort, som de forinden har afluret pinkoden til. I flere tilfælde er kortene benyttet til at hæve kontanter eller købe iPhones for.

Anklageren i sagen går efter en fængselsstraf til de tre tiltalte. Der er afsat tre retsdage til sagen, der starter onsdag. Der forventes at falde dom fredag eftermiddag.

Franarrede punge på tværs af landet: Nu skal tricktyve-bande for retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce