Forsvarsminister afviser vildledning om støj fra kampfly ved Skrydstrup

Claus Hjort Frederiksen understregede under et åbent samråd tirsdag, at der skal være et godt forhold til naboerne til Flyvestation Skrydstrup. Han kunne endnu ikke sige nyt om kompensation til støjudsatet borgere, men har tidligere gjort det klart, at der bliver tale om kompensation til at støjsikre boliger og frivillige opkøb af ejendomme. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forsvarsminister afviser vildledning om støj fra kampfly ved Skrydstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser under samråd, at han ikke har orienteret Folketinget grundigt nok om støjproblemerne med de kommende F-35-kampfly. Han understreger desuden, at borgerne nær Flyvestation Skrydstrup vil blive inddraget i kommende støjmålinger.

Kampfly: - Vi har intet at skjule. For sandheden kommer for dagen, når flyene kommer. Så kan jeg ikke sige, at det lyder som en elektrisk knallert.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var klar i mælet, da han tirsdag var hevet i åbent samråd om støjproblemerne med de kommende F-35-kampfly, som kommer til Skrydstrup i 2023. Han har ikke nogen interesse i at tilbageholde vigtig information om støjen fra kampflyene, som især naboerne til Flyvestation Skrydstrup frygter at komme til at lide under, lød den klare melding fra ministeren.

Den udmelding, er alle dog ikke enige i. Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, mener nemlig, at forsvarsministeren har undladt at fortælle Folketinget om væsentlige oplysninger i forbindelse med støjgener fra de kommende F-35-kampfly, og hun havde derfor hevet ham i samråd.

Det gjorde hun, efter at eksperter i Jyllands-Posten har kritiseret ministen for ikke at videreformidle oplysninger om, at piloter vurderede, at USA ikke ville godkende tiltag, som skulle sikre en mere støjsvag flyvning, og at det nye kampfly var dumpet i en afgørende simulatortest. Det betyder ifølge Jyllands-Posten, at flyet derfor ikke kunne flyve sådan, som den danske regering ønskede for at minimere støjen for borgerne.

Nye kampfly
  • 9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly. Prisen for flyene er i alt 66,1 milliarder kroner.
  • De første fly skulle ankomme til Skrydstrup i 2022, men det blev udsat et år, da man flyttede F-35-anlægget for at mindske terminalstøjen. Projektet blev samtidig 260 millioner kroner dyrere.

Mellemregninger

Forsvarsministeren kalder til gengæld oplysningerne for mellemregninger, og afviser, at han burde have orienteret Folketinget om problemerne med kampfly-støjen.

- Når vi ikke informerer løbende om mellemregninger og delkonklusioner, skyldes det, at beregningerne først forventes endeligt konsoliderede ved udgangen af 2018, sagde forsvarsministeren med henvisning til, at borgerne i Skrydstrup 6. december vil blive forelagt støjberegninger.

Claus Hjort Frederiksen mener derfor ikke, at han løbende skal orientere Folketinget om alt, inden støjberegningerne præsenteres, og inden en egentlig anlægslov forventes færdig i 2020.

- Det er ikke til gavn for nogen, at vi fremhæver ukonsoliderede øjebliksbilleder, sagde ministeren.

Borgere skal inddrages

Det synspunkt mødte han opbakning til hos de lokale folketingsmedlemmer Hans Christian Schmidt (V) og Henrik Dam Kristensen (S), der sammen med Jesper Petersen (S) lagde vægt på, at forholdene for naboerne til flyvestationen fortsat bør være i fokus i sagen.

- Jeg synes, der er grund til at holde linjen fuldstændigt. Som Henrik Dam Kristensen siger, så handler det her om, at forligskredsen afleverer så godt og gennemarbejdet materiale, så naboerne kan føle sig sikre på, at det materiale, som lægger til grund for en anlægslov, er helt gennemarbejdet, sagde Hans Christian Schmidt.

Claus Hjort Frederiksen havde ikke noget nyt at sige i forhold til kompensation til de støjramte naboer, eller hvornår der kan komme et F-35-kampfly til Skrydstrup, så borgerne selv kan opleve den fremtidige støj, og der kan foretages konkrete målinger af støjen. Til gengæld kunne han fortælle, at borgerne vil blive inddraget nøje i at få et kampfly til Skrydstrup.

- VI vil gerne inddrage borgerne i konkrete forhold i demonstrationsflyvningen, herunder eksempelvis i forbindelse med placering af måleudstyr, og hvordan borgerne kan indberette støj. Der vil være flyvninger med både en F-16 og en F-35, men vi skal have aftalt med borgerne, hvordan man kan indberette, hvordan de oplever støjbelastningen, sagde forsvarsministeren.

Forsvarsminister afviser vildledning om støj fra kampfly ved Skrydstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce