Forslag om mere lokalpoliti splitter handelsstandsforeninger

Anders Jacobsen, formand for Tønder Handelsstandsforening, kalder det fuldstændig vanvittigt, at der ikke er en døgnbemandet politistation i Tønder. Landsdelens andre handelsstandsforeninger er dog godt tilfredse med mængden af politi på gaden. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Forslag om mere lokalpoliti splitter handelsstandsforeninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En rundringning til flere af landsdelens handelsstandsforeninger viser, at tre mener, at der er behov for døgnbemandede politistationer, mens tre mener, at der ikke er behov for det.

Tryghed: Butikslivet i Syd- og Sønderjylland er ikke helt enige om behovet for døgnbemandede lokale politistationer. En rundringning foretaget af JydskeVestkysten viser, at tre ud af syv handelsstandsforeninger ønsker sig døgnbemandede politistationer. I sidste uge foreslog Dansk Folkeparti, at der skal være mindst en døgnbemandet politistation i hver af landets 98 kommuner. Tre af handelsstandsforeningerne afviser behovet, mens en enkelt ikke ønsker at tage stilling til spørgsmålet.

- Som butiksdrivende, der i høj grad bidrager til det offentlige gennem skatter og afgifter, så er det dybt bekymrende, at hovedbyen i Tønder Kommune ikke har en døgnbemandet politistation. Det er fuldstændig vanvittigt, Anders Jacobsen, der er formand for Tønder Handelsstandsforening.

Tidligere har han selv oplevet, at der har været indbrud i hans forretning, men politiet nåede ikke frem før gerningsmændene var væk. Derfor har han og mange andre butikker investeret i alarmer og vagter.

- Jeg synes, at det er et realistisk og sobert krav, at man er beskyttet. Det er det, man betaler skat for. Når man tænker på, at alle butikker har alarmsystemer, er det fordi, at man fra statens side har givet op og lader virksomhederne beskytter sig selv. Men det er jo en ekstra skat, man smider over på virksomhederne, og så kan man spare på politiet, lyder det fra Anders Jacobsen.

Som butiksdrivende, der i høj grad bidrager til det offentlige gennem skatter og afgifter, så er det dybt bekymrende, at hovedbyen i Tønder Kommune ikke har en døgnbemandet politistation. Det er fuldstændig vanvittigt. Anders Jacobsen, formand for Tønder Handelsstandsforening.

Private vagtfirmaer

Modsat forholder det sig i Ribe, hvor man ikke mener, at der er brug for en døgnbemandet politistation.

- Jeg kan ikke se behovet her i byen. Så vil jeg hellere have betjente med et lokalt kendskab, som ved, hvad der foregår i lokalområderne, siger Peter Lauritzen, der er formand for Ribe Handelsstandsforening.

I Haderslev og Sønderborg har handelsstandsforeningerne ansat et eksternt vagtfirma til at aflaste politiet og skabe tryghed. Her mener de ikke, at der er behov for døgnbemandede politistationer.

- Vagten klarer mange af de små ting, som ikke er politiets opgave. Det gør, at når vi så endelig har brug for politiet, så kommer de også, siger Palle Løgstrup fra Haderslev Handelsstandsforening.

Forslag om mere lokalpoliti splitter handelsstandsforeninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce