Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Folketingsmedlemmer vil flytte uddannelser til provinsen

Både Henning Hyllested (EL) og Benny Engelbrecht (S) vil flytte uddannelsesinstitutioner til provinsen. Arkivfoto: Chresten Berg / Hans Chr. Gabelgaard

Folketingsmedlemmer vil flytte uddannelser til provinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udflytningen af statslige arbejdspladser skal suppleres, hvis det står til to folketingsmedlemmer. Henning Hyllested (EL) og Benny Engelbrecht (S) vil begge have en mere decentral uddannelsesstruktur. Landdistrikternes Fællesråd synes, det er en god idé.

Uddannelse: Når det nye folketingsår begynder tirsdag, bliver et af de store emner udflytningen af statslige arbejdspladser. Det er dog ikke kun statslige arbejdspladser, som skal udflyttes, hvis det står til flere syd- og sønderjyder. Folketingsmedlemmerne Benny Engelbrecht (S) og Henning Hyllested (EL) vil sammen med næstformand i Landdistrikternes Fællesråd, Karsten Gram, udflytte uddannelsesinstitutioner.

- Hvis vi flytter uddannelsesinstitutioner ud, så kan vi forhåbentligt få folk til at blive boende efter endt uddannelse. Så vi skal have stoppet den centralisering, der har været, siger Henning Hyllested.

Benny Engelbrecht vil ligesom sin kollega fra Folketinget også gerne diskutere en udflytning af uddannelsesinstitutioner.

- Det er nødvendigt, at vi får uddannelsesstederne tættere på de arbejdspladser, der er, siger socialdemokraten.

Folketinget åbner: Fem ting du skal være opmærksom på
Jeg tror, at hvis man virkelig skal rykke noget, så er man nødt til at rykke hele uddannelser eller enkelte fakulteter væk fra de store byer.
Karsten Gram, næstformand Landdistrikternes Fællesråd

Kan give mening

Karsten Gram, næstformand i Landdistrikternes Fællesråd, ser gerne, at man bliver ved med at udflytte statslige arbejdspladser, som regeringen også har på tapetet i begyndelsen af 2018. Han vil dog også gerne, at man begynder at udflytte uddannelsesinstitutioner.

- Jeg tror, at hvis man virkelig skal rykke noget, så er man nødt til at rykke hele uddannelser eller enkelte fakulteter væk fra de store byer, siger Karsten Gram.

Han har som den eneste bud på, hvilke uddannelser han ser, man kan rykke væk fra studiebyer som København og Aarhus.

- En idé kunne være, at man flyttede uddannelser fra Landbohøjskolen, og ud på for eksempel Gråsten Landbrugsskole, hvor man har et rigtigt godt uddannelsesmiljø og i forvejen får uddannet faglærte landmænd, siger næstformanden.

Han håber generelt, at flere af politikerne vil se på det større billede end blot at fokusere på de statslige arbejdspladser.

- Jeg ville ønske, at der var nogen som fik set det hele fra helikopterperspektiv, siger Karsten Gram.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark