Fødevarer i fokus: Klimaet har fået syddanskerne til at ændre adfærd

Den grønne skraldespand er - som mange er bekendt med - til madaffald. Arkivfoto: Sofie Mathiassen/ Ritzau Scanpix.

Fødevarer i fokus: Klimaet har fået syddanskerne til at ændre adfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over halvdelen af syddanskerne har ændret adfærd af hensyn til klimaet, viser en undersøgelse. Syddanskerne har især ændret vaner, når det kommer til affaldssortering og madspild. Transportvaner er dog stadig langt nede på listen.

Syd- og Sønderjylland: Har du i løbet af det seneste år ændret adfærd af hensyn til klimaet?

Det kan halvdelen af syd- og sønderjyderne svare ja til, viser en ny undersøgelse, som Userneeds har lavet for Mejeriforeningen. 59 procent har altså svaret, at de har ændret adfærd af hensyn til klimaet.

Det, syd- og sønderjyderne har ændret på, er især affaldssortering og madspild.

Ifølge ernæringschef hos Mejeriforeningen, Merete Myrup, kan det skyldes, at det er mindre og derfor nemmere ændringer.

- Det er noget, der er til at gå til uden at lave om på hele livsstilen. Store ændringer tager tid, men at mindske madspild og sortere affald - det er noget, der er til at implementere hos langt de fleste. Det ligger mere til højrebenet, siger Merete Myrup.

Af de 59 procent, der har ændret adfærd, er 38 procent begyndt at sortere affald og 34 procent har mindsket deres madspild.

Hvordan kan du mindske dit madspild?
Ernæringschef hos Mejeriforeningen, Merete Myrup, kommer her med et par råd til, hvordan man kan mindske sit madspild. Rådene er ikke nye, men de kan være gode at få genopfrisket en gang imellem. - Køb ind til længere tid ad gangen.

- Vær opmærksom på, at varerne bliver brugt, så halvdelen ikke bliver smidt ud.

- Spis sæsonbaseret.

- Skær ned på snacks, der rent ernæringsmæssigt er unødvendige.

- Spis varieret.

- Lad være med at spise mere, end der er brug for, hvilket er det første af de officielle kostråd.

Undgå skraldespanden

For Mejeriforeningen er det positivt, at madspild ligger så højt på listen over ændrede adfærdsvaner hos syddanskerne.

- Alle fødevarer har en pris rent klimamæssigt, og det er vigtigt, at maden bliver udnyttet og ikke bare bliver kasseret. Vi har stor interesse i at undgå, at maden bare ender i skraldespanden, siger Merete Myrup.

Ifølge ernæringschefen gør foreningen derfor sit for at informere om madspild, og hvordan det kan undgås, men de har også selv fokus på at være bæredygtige.

- Vi har også en agenda rent bæredygtighedsmæssigt. Vi har sat ressourcer og penge af til forskning og udvikling, på mejerierne er der fokus på at mindske spild, og på gårdene bliver der for eksempel tænkt over, hvilken foder dyrene får. Der bliver gjort noget hele vejen rundt og vist initiativ, siger Merete Myrup.

I undersøgelsen ligner landsdelene hinanden, og madspild og sortering af affald går igen.

Bremse katastroferne

Hele 89 procent af syddanskerne tror, at klimaet enten er ved at forandre sig, eller vil forandre sig i den nærmeste fremtid, men kun 59 procent er bekymrede for forandringerne. En fjerdedel af syddanskerne er ikke bekymrede over klimaforandringerne.

Ydermere tror næsten halvdelen, 47 procent, at de allermest katastrofale forandringer kan nå at blive bremset.

Kun ni procent af syddanskerne tror, at det er for sent.

Fødevarer i fokus: Klimaet har fået syddanskerne til at ændre adfærd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce