Fødevarekontrol: Fyrfadslys hos slagter og julemad i bridgeklub

Når fødevarekontrollen rykker ud, handler det langt fra altid om gammelt kød og uhumske køkkener. Der bruges store ressourcer på at behandle klager i småtingsafdelingen fra almindelige forbrugere.
Foto: Arkiv

Fødevarekontrol: Fyrfadslys hos slagter og julemad i bridgeklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ressourcer: Et hår i en hindbærsnitte, nogle tændte fyrfadslys i vinduet hos en slagter, en vandhane uden varmt vand på McDonalds´ kundetoilet og en bridgeklub, der serverer mad til en juleafslutning.

Da Fødevareregion Syd for nylig tog affære og afhørte politikeren Anders Samuelsen om de hjemmelavede boller, han serverede ved et vælgermøde på privatadressen, var det langt fra første gang, at Fødevarestyrelsen brugte tid og ressourcer på at behandle klager fra borgere, som må siges at være i småtingsafdelingen – vel at mærke samtidig med at der råbes op om knappe ressourcer til at jagte uhygiejniske køkkener og fordærvet kød.

Det viser en aktindsigt i forbrugernes klager over fødevarer og fødevarevirksomheder til Fødevareregion Syd. Dem modtager regionen omkring 700 af hvert år, og hver og en – uanset væsentlighed – bruger fødevarekontrollen tid på at behandle og besvare.

– Jeg har det sådan, at hvis forbrugeren synes, det er alvorligt nok til at kontakte os, så skal vi også tage det alvorligt, fastslår sektionsleder Eva Rosenørn fra Fødevareregion Syd.

Alle får svar
Eksempelvis blev McDonalds ringet op af Fødevarestyrelsen for at forklare det manglende varme vand i hanen, bridgeklubben blev aflagt et besøg, hvor der dog ikke var nogen hjemme, men et efterfølgende telefonopkald, kunne opklare, at der »ikke er noget i klagen«, mens sagen om fyrfadslysene i vinduet hos slagteren blot blev ordnet med en mail til klageren om, at »på restauranter er der også stearinlys på bordene«.

– Vores fornemmeste opgave er at vurdere, om klagen er noget, vi skal gøre mere ved eksempelvis ved at opsøge virksomheden, eller om det er i småtingsafdelingen. Men vores politik er, at alle får svar, og det er klart, at det er noget, som tager tid, siger Eva Rosenørn.

Fødevarekontrol: Fyrfadslys hos slagter og julemad i bridgeklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce