Flensborg fortsætter kampen mod vildsvinehegn

Socialdemokraterne i Flensborg sætter spørgsmålstegn ved, om hegnet handler om dansk frygt for svinepest eller er et tegn på ønsket om generelt at etablere et grænseanlæg. Arkivfoto.

Flensborg fortsætter kampen mod vildsvinehegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et politisk flertal i Flensborg insisterer på at blive taget med på råd om vildsvinehegnets linjeføring ved Kollund. Et frontalangreb mod hele projektet måtte dog opgives.

FLENSBORG: Et overvældende flertal i Flensborg Kommunes forretningsudvalg (Hauptausschuss) opfordrede på et møde tirsdag aften til nye forhandlinger med den danske stat om det planlagte vildsvinehegn ved Kollund. Flensborgs politiske flertal ønsker, at hegnet skal placeres nord for Kollund Skov og ikke føres gennem skovarealet. Det skriver Flensborg Avis.

Bag ønsket står samtlige partier bortset fra det danske mindretals SSW.

Tidligere ejede Flensborg Kommune skoven i Danmark, men solgte i 2006 området til private investorer, der i begyndelsen af 2019 afhændede området til Den Danske Naturfond.

Jeg tror ikke, Flensborg Kommunes juridiske kompetencer rækker til at indgå i forhandlinger med den danske stat. Og jeg anser det ikke for en konfrontation at inddrage udenrigsministeriet.
Arne Rüstemeierm, CDU.

Fik vetoret

Ved salget betingede Flensborg Kommune sig imidlertid vetoret over for fremtidige anlægsarbejder i skoven. Denne vetoret vil et politisk flertal nu gøre brug af.

Partierne ønsker at bede det tyske udenrigsministerium om hjælp.

- Jeg tror ikke, Flensborg Kommunes juridiske kompetencer rækker til at indgå i forhandlinger med den danske stat. Og jeg anser det ikke for en konfrontation at inddrage udenrigsministeriet, forklarer Arne Rüstemeier, der er gruppeformand for det konservative CDU ifølge avisen Flensburger Tageblatt.

Syd for grænsen er der afgrundsdyb skepsis over for projektet. Lederen af den socialdemokratiske byrådsgruppe, Helmut Trost, sætter spørgsmålstegn ved, om det 70 kilometer lange hegn langs grænsen overhovedet har noget med dansk frygt for afrikansk svinepest at gøre.

- Det handler om et grænseanlæg. Der bliver talt om dyr, men først og fremmest bliver mennesker adskilt. Det kan vi ikke acceptere, sagde Helmut Trost tirsdag til nyhedssiden shz.de.

Det danske SSW forsøgte forgæves at mane til besindighed.

- Også SSW er skeptisk over for hegnet, men jeg advarer om, at denne beslutning kan føre til konflikt. Der er tale om at indgive juridiske klager, og at udenrigsministeriet kan køres i stilling mod den danske stat, forklarede SSWs gruppeformand i Flensborg byråd, Susanne Schäfer-Quäck, skriver Flensborg Avis.

Hårdere kurs

Socialdemokratiet, De Grønne og venstrefløjspartiet Die Linke havde fremlagt et endnu mere radikalt forslag. Partierne ville pålægge Flensborgs overborgmester Simone Lange at arbejde for helt at forhindre hegnet. Den ide kunne dog ikke samle flertal i forretningsudvalget.

Flensborg fortsætter kampen mod vildsvinehegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce