Farvel, Uber: Sønderjyder vil erobre taxamarkedet i København

Morten Brøchner har store ambitioner på vegne af hans og kammeraten Bo Iversens formidlingstjeneste Taxapriser.dk. Foto: Søren Gylling

Farvel, Uber: Sønderjyder vil erobre taxamarkedet i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter Uber har besluttet at lukke deres forretning i Danmark, øjner sønderjyske iværksættere muligheden for at spinde guld. Det er tid til at overtage hele Ubers værdikæde, mener direktør.

Den omdiskuterede kørselstjeneste Uber besluttede i slutningen af marts at opgive kampen for oplevelse og sløjfede derfor den danske del af forretningen.

Det har ifølge politikere og erhvervsfolk skabt et hul i primært hovedstadsområdets taxamarked, hvor kunder venter på en smart, digital løsning.

Det mener to sønderjyske iværksættere, der ejer hjemmesiden taxapriser.dk, at de kan tilbyde. Rent faktisk har de ambitioner om helt at overtage Ubers plads i Københavnsområdet.

- Vi mener nu, det er tid til at overtage hele værdikæden. Ubers exit har skabt et hul i markedet, som vi med fordel kan udnytte - vi ser en mulighed for at etablere os som en seriøs spiller i det københavnske taxamarked, siger direktør Morten Brøchner fra Hjarup, der ejer firmaet bag taxapriser.dk med vennen Bo Iversen fra Aabenraa.

Taxapriser.dk er en formidlingstjeneste, der dirigerer online-brugere videre til de lokale taxaselskaber gennem hjemmesiden og en kommende app til mobilen. På mange måder minder konceptet om amerikanske Uber.

Taxapriser.dk
Taxapriser.dk minder på mange måder om kørselstjenesten Uber.Taxapriser.dk er en formidlingstjeneste, der dirigerer online-brugere videre til de lokale taxaselskaber gennem hjemmesiden og en kommende app til mobilen.

Brugerne kan gratis beregne en taxaturs omkostninger, og visse steder bestille en vogn direkte gennem hjemmesiden.

Appen kommer ifølge direktøren snart.

Firmaet har angiveligt fået opbakning fra en stor, kendt investor.

Kendt investor bakker op

Brugerne kan gratis beregne, hvad en taxatur koster, og visse steder kan de bestille en vogn direkte gennem hjemmesiden. Når appen går i luften, og det bliver, ifølge direktøren, snart, vil brugerne også kunne anmelde deres tur. Appens system vil bruge bedømmelserne til at tilbyde kunderne de taxature, hvor service-niveauet er højest.

Taxapriser.dk har lavet aftaler med tre vognmænd fra København og står ifølge firmaets egne tal allerede bag hver femte taxabestilling i hovedstadsområdet. De to sønderjyder har angiveligt også vundet en stor investors gunst.

- Vi ved godt, at det her ikke bare er noget, man gør. Men vi har en kendt erhvervsperson inde over, som synes det er rigtig spændende. En, der har gjort sig kendt på at hjælpe iværksættere ude i livet, siger Morten Brøchner, der først om noget tid vil afsløre, hvem det drejer sig om.

Det store vognmandsfirma TAXA 4x35 besluttede i 2015 at sagsøge taxapriser.dk på grund af hjemmesidens navn. TAXA 4x35 mente nemlig, at kun de selv havde ret til "taxa" i deres navn. Sønderjyderne vandt den omkostningsfulde strid, og to år efter står firmaet altså klar med en ny strategi: Overtag København.

Farvel, Uber: Sønderjyder vil erobre taxamarkedet i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce