Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Facebook er ingen selvfølge for borgmestre


Facebook er ingen selvfølge for borgmestre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunikation: Facebook er en del af dagligdagens rutiner for mange. Men hos Sydjyllands borgmestre er det endnu ikke en selvfølge for alle. For Johnny Søtrup (V), som er borgmester i Esbjerg, er Facebook-universet endnu kun ti dage gammelt.

Han oprettede nemlig en profil på Facebook den 10. december samtidig med, at Esbjerg Kommune også fik en.

Et klogt træk, lyder det fra David Ledstrup, der kun ser fordele i, at en politiker er aktiv på Facebook. David Ledstrup er rådgiver, især med henblik på politik i sociale medier, hos Bigum og Co.

– Det handler om at være tilgængelig for vælgeren, fortæller rådgiveren.

For at de sociale medier er en fordel, kræver det dog, at man forstår at håndtere mediet.

– Hvis du er på de sociale medier, så står du for skud. Men de sociale medier giver dig samtidig mulighed for at forsvare dig selv, siger rådgiveren.

Hverken borgmesteren i Haderslev eller Aabenraa er på Facebook. For Haderslevs borgmester Jens Christian Gjesing (S) har Facebook været et bevidst fravalg. Det kræver nemlig for meget tid at holde en Facebook-profil opdateret.

Og det kræver meget tid. Borgmester Jørn Pedersen (V) fra Kolding bruger mellem tre og fire timer ugentlig på at lave politisk arbejde på facebook. Han blev fascineret af mediet helt tilbage i 2005, hvor det endnu ikke havde taget sit tag i Danmark.

– På Facebook viser jeg, hvad jeg laver, og på den måde bliver bormesterrollen nærværende. For mig er det en god måde at møde borgerne på, siger Jørn Pedersen.

For Johnny Søtrup er det også mødet med borgerne, der er den vigtigste funktion med den nye Facebookprofil.

Læs mere i dagens udgave af JydskeVestkysten

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark