Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ewii forventer ny direktør på plads senest 1. januar

Repræsentanskabet for Ewii indsatte Jørn Limann som formand efter Steen Dahlstrøm, som valgte at sige stop efter massiv kritik henover forsommeren. Han har siden brugt mange timer på at få lagt en ny kurs for selskabet. Det omfatter blandt andet en ny direktør, som han håber at bestyrelsen kan tage stilling til om kort tid. Arkifoto: André Thorup

Ewii forventer ny direktør på plads senest 1. januar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blæsten omkring energiselskabet har ikke kølnet interessen for at stå i spidsen for Ewii. Løn- og ansættelsesforhold er en lukket sag.

Trekantområdet: Ansættelsen af en ny direktør for energikoncernen Ewii A/S er ved at være på plads. Det oplyser bestyrelsesformand Jørn Limann.

- Vi har et rekrutteringsfirma på opgaven, og stillingen har faktisk slet ikke været slået op. Vi har oplevet meget stor interesse for jobbet, og nu er feltet ved at være snævret helt ind, siger Jørn Limann.

Hvis alt går op i en højere enhed, kan den nye direktør måske præsenteres, når repræsentantskabet i Ewii 30. november er samlet til det første ordinære repræsentantskabsmøde, siden rabaldermødet i repræsentantskabet i august.

Fortrolige aftaler

Blæsten over energikoncernen kostede direktør Knud Steen Larsen jobbet. I kølvandet opstod der kritik af, at han modtager et gyldent håndtryk på et større millionbeløb. Han havde desuden opnået en markant lønstigning i det seneste regnskabsår.

- Er der lavet om på løn- og ansættelsesvilkår i forhold til en kommende direktør?

- Jeg kan ikke udtale mig om ansættelses- og lønforhold. Det er fortroligt, siger Jørn Limann, som imidlertid allerede i august slog fast, at der ikke bliver tale om en fortsættelse af de løn- og bonusaftaler, som gjaldt Knud Steen Larsen.

Hvor gyldent håndtrykket var til den tidligere direktør, er også fortroligt, fastslår formanden.

- Men det kommer til at fremgå af årsregnskabet, så kan det ikke ligeså godt oplyses nu?

- Det er som sagt fortroligt, siger Jørn Limann. 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark