Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Et år efter kontanthjælpsloftet: Endnu ingen sat på gaden i landsdelen

I boligforeningen Ungdomsbos lejligheder på Stengårdsvej i Esbjerg, som er et af de socialt udsatte boligområder i landsdelen, har der det seneste år ikke været flere udsættelser end normalt. Arkivfoto

Et år efter kontanthjælpsloftet: Endnu ingen sat på gaden i landsdelen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap et år efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft, er der ikke flere end normalt, som er røget på gaden. Det viser en rundringning til fire af landelens boligforeninger. Flere har intensiveret indsatsen overfor dårlige betalere.

Udsættelser: Da kontanthjælpsloftet blev indført for knap et år siden, frygtede flere organisationer og politikere, at mange kontanthjælpsmodtagere ville ryge på gaden. Men i Syd- og Sønderjylland er der det sidste år ikke sket flere udsættelser end året før. Det viser en rundringning, som JydskeVestkysten har lavet til fire af landsdelens store boligforeninger.

Hos boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg Kommune ser regnskabsåret, som slutter i denne måned, indtil videre bedre ud, end det plejer:

- Hvis alt går vel, så har vi kun to udsættelser, og det er meget lavt i forhold til, hvad vi normalt ser. Det skyldes helt sikkert, at vi har intensiveret indsatsen overfor dårlige betalere. Vi har i dag to økonomirådgivere, som skrider ind, hvis nogen bliver udsættelsestruet, siger direktør i Ungdomsbo, Peter Sandager og fortsætter:

- Det hjælper at informere, vejlede og hjælpe. Hvis vi ikke havde gjort det, så havde vi mange flere udsættelser.

Glad minister: Kontanthjælpsplanen virker
Bag om kontanthjælpsloftet
Kontanthjælpsloftet blev i sidste forår vedtaget af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Loftet blev indført fordi det bedre skulle kunne betale sig at arbejde.Loftet trådte i kraft d. 1 oktober 2016 og betyder, at der er indført et loft for, hvor store sociale ydelser arbejdsløse må modtage. Det er blandt andet gået ud over mange kontanthjælpsmodtageres boligsikring.

Derudover trådte 225 timers reglen også i kraft. Reglen betyder, at folk skal arbejde mindst 225 timer om året for at kunne få fuld kontanthjælpsydelse.

Helt konkret kan ledige højst modtage offentlige ydelser på 80 procent af et lavtlønsjob til 17.700 kroner om måneden.

JydskeVestkysten har ringet til boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, HAB i Haderslev, Bovia som dækker Billund og Kolding samt Salius Boligadministration som dækker Tønder, Aabenraa og Sønderborg.

Mindre lejligheder

Det samme har de gjort hos boligforeningen HAB i Haderslev Kommune, hvor Kirsten Hjorth Kloster sidste år blev ansat som gældsrådgiver. Hun har i løbet af året hjulpet omkring ti familier med deres økonomi, og hun oplever, at mange selv har taget forskellige initiativer til at få tingene til at løbe rundt.

- Jeg har oplevet, at flere er begyndt at skralde, og at flere familier spiser sammen for at få økonomien til at strække, siger Kirsten Hjorth Kloster, der også har oplevet nogle stykker, som har været tvunget ud på arbejdsmarkedet som følge af loftet.

I Sønderborg, Aabenraa og Tønder har boligforeningen Salius Boligadministration oplevet en massivt større søgning mod mindre lejligheder:

- Vi snakker omkring 100 enlige og familier, som er søgt mod mindre lejligheder. Men vi har ikke haft flere udsættelser end normalt. Jeg tror, at vi er kommet så gelinde over det, fordi kommunerne virkelig er kommet i arbejdstøjet, siger direktør Jimmy Povlsen.

I hos boligforeningen Bovia i Kolding og Billund Kommune har der ligeledes ikke været flere udsættelser end de foregående år.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark