Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ejendomsmæglere afviser frygt for forurening: Vi sælger som aldrig før

Mens Erling Nielsen og Benny Egsgaard gerne taler om, at forureningen ikke har haft nogen negativ betydning, lukker to andre ejendomsmæglere fra byen i, når talen falder på forureningen i Grindsted. Arkivfoto: Martin Ballund

Ejendomsmæglere afviser frygt for forurening: Vi sælger som aldrig før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det har ikke haft betydning for boligsalget, at frygten for forureningen i Grindsted er blusset op igen, mener to ejendomsmæglere i byen. Andre ejendomsmæglere lukker dog i, når talen falder på forureningen, som blandt andet fik Rasmus Rahbek Kristoffersen og Ane Vandborg til at droppe planerne om at flytte tættere på byens forurenede å.

Boligsalg: Det har ingen betydning for boligsalget, at frygten for forurening af Grindsted er blomstret op igen. Sådan lyder det fra to lokale ejendomsmæglere, der efter egne udsagn tværtimod sælger mere end nogensinde før.

- Vi har intet mærket på ejendomssalget. Tværtimod har handlen ikke været så aktiv længe, siger indehaver af RealMæglerne i Grindsted, Erling Nielsen.

Samme melding får man hos medindehaver af EDC i Grindsted, Benny Egsgaard. Han ærgrer sig over, at der er så massiv omtale af mulige sundhedsmæssige konsekvenser af forureningen fra Grindstedværket.

- Det er medieskabt. Men jeg vil ikke ind i den debat, men vi mærker det ikke på salget. For os har det ingen betydning, siger han.

De fortæller begge, at forureningen ikke bliver nævnt med ét ord, når de viser huse frem i Grindsted.

- Vi har intet mærket på ejendomssalget. Tværtimod har handlen ikke været så aktiv længe siden krisen.
Indehaver af RealMæglerne i Grindsted, Erling Nielsen.

Tavse mæglere

Mens Erling Nielsen og Benny Egsgaard gerne taler om, at forureningen ikke har haft nogen negativ betydning, lukker to andre ejendomsmæglere fra byen i, når talen falder på forureningen i Grindsted. Home og Nybolig i Grindsted har således ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

At der i hvert fald hersker frygt hos nogle mulige huskøbere, er Rasmus Rahbek Kristoffersen og Ane Vandborg fra Grindsted et bevis på. De ville egentlig gerne flytte tættere på centrum, men frygten for at blive ramt af forureningen ved at flytte tættere på byens forurenede å, har fået dem til at droppe planerne.

- Vi havde en drøm om en mere simpel hverdag, hvor vi havde mere frihed, og børnene kunne cykle til skole. Vi havde fundet et hus i Grindsted V tættere på byen og forureningen og var klar til at flytte, men fordi der er så meget snak om de mulige konsekvenser af forurening, har vi valgt at droppe de planer, siger Ane Vandborg.

Ejendomsmæglere afviser frygt for forurening: Vi sælger som aldrig før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.