Efter afsløring af digitale sexkrænkere: Organisationer forlanger handling

Søndag kunne JydskeVestkysten fortælle om en hævnporno-ring, hvor billeder af tusinder af danske kvinder bliver delt og handlet. Dansk Kvindesamfund langer nu ud efter politiet og kræver handling. Arkivfoto

Efter afsløring af digitale sexkrænkere: Organisationer forlanger handling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tusindvis af danske kvinders nøgenbilleder bliver hver dag handlet, byttet og købt på internationale chat-hjemmesider. Politiet gør ikke nok for at stoppe handlen af billeder og private videoer på internettet, mener organisationen Dansk Kvindesamfund.

Krænkelser: JydskeVestkysten kunne søndag fortælle om omfattende handel af nøgenbilleder og videoer på et internationalt chatforum. Her findes materiale af tusindvis af navngivne danske kvinder, og mindst to hundrede af de kvinder bor i Syd- og Sønderjylland.

For godt et år siden stod justitsminister Søren Pape Poulsen (K) frem og forlangte en mere koncentreret indsats mod hævnporno. Men selv om omfanget af digitale sexkrænkelser er stort, er der fortsat ikke mange af brugerne fra siderne, der kommer for retten.

Netop det internationale chatforum, som JydskeVestkysten i går kunne fortælle om, har Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, ifølge avisens oplysninger, haft kendskab til i et godt stykke tid. Men handlen på siden foregår stadig.

Det har dog ikke været muligt at konfrontere afdelingen med dette, da de relevante medarbejdere i NC3 "er travlt optaget i udlandet", lyder det i en mail fra afdelingens pressetjeneste.

Man kan sammenligne det med, hvordan det var på voldtægtsområdet for ganske få år siden. I dag står folk ved skranken på politistationen og bliver afvist med, at "du kunne også bare selv have ladet være med at tage det billede til at starte med".
Signe Vahlun, næstforkvinde Dansk Kvindesamfund
Sagen kort
JydskeVestkysten kunne søndag fortælle om en international chat-hjemmeside, hvor flere tusinde nøgenbilleder og videoer af navngivne danske kvinder bliver handlet og byttet mellem brugerne. Heriblandt mere end 200 kvinder fra Syd- og Sønderjylland.At dele private billeder og videoer uden samtykke, som det bliver gjort på chat-hjemmesiden, er ifølge straffelovens paragraf 264d ulovligt.

Omfanget er kommet bag på de fleste

Men generelt gør politiet ikke nok for at dæmme op for problemet, mener Miriam Michaelsen, der er partner hos NJORD Law Firm, og en af Danmarks førende jurister i sager om digitale krænkelser, og bestyrelsesformand for organisationen Digitalt Ansvar. Hun kritiserer prioriteringen af sagerne.

- Ligesom for alle os andre er det kommet bag på politiet, hvor stort et omfang digitale sexkrænkelser har. Vi har brug for en langt mere effektiv og koordineret indsats på tværs af landegrænser og politikredse, hvis vi skal bekæmpe det her problem, siger hun.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi bliver sagerne om digitale krænkelser dog prioriteret. Heller ikke her har det været muligt at tale med de relevante medarbejdere, men kommunikationsmedarbejder Helle Lundberg skriver følgende i en mail:

"Ja, man kan anmelde et chatforum. Der skal bare ifølge Retsplejelovens paragraf 742 være begrundet mistanke om, at der er sket noget kriminelt - så kan vi optage anmeldelse... Dansk politi har netop rejst over 1000 sigtelser i Operation Umbrella. Så ja - vi kan også magte store sagsporteføljer".

Dansk Kvindesamfund: Ikke ressourcer nok

Signe Vahlun, næstforkvinde hos organisationen Dansk Kvindesamfund, mener dog ikke, at politiets indsats er tilstrækkelig.

- Man kan sammenligne det med, hvordan det var på voldtægtsområdet for ganske få år siden. I dag står folk ved skranken på politistationen og bliver afvist med, at "du kunne også bare selv have ladet være med at tage det billede til at starte med", siger Signe Vahlun, men påpeger, at politiet er lydhøre over for det stigende problem med digitale sexkrænkelser. Ansvaret ligger ikke kun hos politiet.

- Politiet har ikke nok ressourcer til at tage sig ordentligt af de her sager. Men det er også en ond cirkel. Hvis folk ikke anmelder sagerne, så ved politiet ikke, hvor stort problemet er, og så kan politiet ikke bede om at få afsat ressourcer til det.

Ikke "bare" et billede

Miriam Michaelsen fortæller dog, at der ikke kun er et problem i forhold til de sager, der når frem til politiet. Det er for svært for ofrene at stå frem, mener hun.

Hun fortæller, at hun har oplevet klienter, der er blevet mødt med reaktionen: "Det er jo bare et billede". Men det er ikke bare et billede. For internettet glemmer aldrig, påpeger hun.

- Det kan være svært for ofrene at stå frem, fordi de udsætter sig selv for yderligere deling. Og det er et kæmpe problem, vi skal have gjort noget ved, siger Miriam Michaelsen.

Efter afsløring af digitale sexkrænkere: Organisationer forlanger handling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce